Guide: Styrk jeres kvindelige elevers trivsel på grundforløbene   


Denne guide er til dig, der møder unge piger/kvinder på tekniske erhvervsuddannelsers grundforløb som (faglærer, leder eller vejleder) og ønsker inspiration til, hvordan du håndterer de udfordringer og hverdagsdilemmaer, som de kvindelige elever står i. Guiden bygger på de erfaringer, vi har samlet over tre år, hvor vi to gange om året har besøgt de nystartede kvindelige elever fra GF1 og GF2 på en lang række danske erhvervsskoler landet over. Her har vi talt med eleverne om, hvordan det er at være minoritetskøn på de tekniske uddannelserog hvad der skal til for, at de trives og er motiverede for at fortsætte på hovedforløbene. På baggrund af de mange dialoger med eleverne, har vi samlet fire arketypiske dilemmaer, som ofte tynger og frustrerer de kvindelige elever. Hvert dilemma præsenteres nedenfor sammen med en række anbefalinger til, hvordan I kan hjælpe eleverne og understøtte deres trivsel. Anbefalingerne er baseret på elevernes egne afsavn, forslag og ønsker.   

Selvom vi bruger betegnelsen ”kvindelige elever” i denne guide, gælder udfordringerne for alle elever, som udgør en kønsminoritet på de tekniske erhvervsuddannelser.  

Læs om de 4 dilemmaer, der skaber mistrivsel
og hvordan I kan håndtere dem:

Dilemma 1

Hvordan slipper jeg for præstationspresset?

Dilemma 2

Hvordan siger jeg fra?

Dilemma 3

Hvordan får jeg hjælp uden at skille mig ud?

Dilemma 4

Bør jeg skjule min femininitet?

Dilemma 1: Hvordan slipper jeg for præstationspresset? Jeg vil gerne være den dygtigste i min klasse og modbevise alle fordommene om mit køn, men jeg synes det er et stort pres at skulle lære en masse nye ting uden at begå fejl.

  • Vær ekstra opmærksomme på at undgå at udtrykke negative forventninger til de kvindelige elever –bevidst eller ubevidst. 

Mange kvindelige elever føler, at det er deres ansvar at modbevise fordommene om kvinder i håndværksfag og bevise deres værd på vegne af hele deres køn. Og dét præstationspres bliver langt værre, hvis de kvindelige elever oplever, at deres faglærer eller andre elever har negative forventninger til deres faglighed. Negative forventninger kan vise sig i form af skeptiske spørgsmål (”er du sikker på, du kan håndtere den der?”) eller en faglærer, der tjekker en ekstra gang, om man har løst en opgave rigtigt. Men de kan også gemme sig i form af velmenende råd og ekstra hjælp, som eleverne ikke selv har opsøgt. Når de kvindelige elever møder negative forventninger til dem i værkstederne, bygger det ofte ovenpå skepsis og bekymringer fra venner, forældre, studievejledere og lærere omkring deres uddannelsesvalg. Derfor kan det have stor betydning for de kvindelige elevers trivsel, når I bryder kæden af små, skeptiske bemærkninger og udviser stor tillid og tiltro til deres faglige potentiale.

    • Sig højt, at det er en naturlig del af elevernes læring at begå fejl. 

    De kvindelige elever er ofte ekstra ambitiøse og bange for at gøre noget forkert, fordi de ikke vil bekræfte de typiske fordomme om kvinders (manglende) praktiske evner. Og perfektionisme og nulfejlskultur ikke gunstigt for elevernes læringsproces. Derfor anbefaler vi, at I som ansatte – særligt faglærere – tydeligt kommunikerer, at det er en helt normal og vigtig del af elevernes læringsproces at de indimellem træder ved siden af, og at et dårligt resultat i ny og næ ikke nødvendigvis er udtryk for ens faglige niveau. Alle elever har gavn af et læringsmiljø uden præstationspres, som giver plads til at prøve ting af og udfordre sig selv.

      • Tag ansvar for elevernes måde at tale til hinanden, når de ikke præsterer deres bedste. 

      Det er et sundhedstegn for et fællesskab, at man kan lave sjov med hinanden. Men flere kvindelige elever oplever, at det oftere er dem, der får opmærksomhed og hån, når lægterne er skåret skævt eller vinduerne er monteret forkert – og det kan føre til frustration og dårlig selvtillid. Det er faglærerens opgave at hjælpe eleverne med at få et læringsfællesskab, hvor man hjælper hinanden videre i stedet for at nedgøre hinandens fejl. Det kan både handle om at påtale det, når eleverne taler grimt til hinanden. Men I kan også foregribe udfordringerne ved at afsætte tid til, at eleverne formulerer nogle principper for deres indbyrdes samvær og samarbejde i starten af grundforløbene, sammen med deres faglærer. På den måde mærker eleverne, at den gode omgangstone er en vigtig prioritet fra skolens side – også i værkstederne.  

      Dilemma 2: Hvordan siger jeg fra? Jeg vil gerne sige fra over for nedladende kommentarer og jokes, men jeg vil ikke virke sippet eller tabe ansigt over for de andre elever. 

      • Værn om elevernes grænser på den måde, der passer til lige præcis jeres elever. 

      Flere kvindelige elever oplever at få sexistiske eller nedladende kommentarer og negativ opmærksomhed i skoletiden, som med tiden hober sig op; det kan f.eks. være, at de bliver stirret på i kantinen, får mange kommentarer på deres udseende i værkstedet, eller at deres gode idéer bliver nedgjort i gruppearbejde. Det er dilemmafuldt for dem at sige fra, fordi de risikerer at fremstå sårbare, nærtagende eller humorforladte. Derfor har det også stor betydning, når eleverne oplever, at deres faglærer er en allieret og tager ansvar for de sociale spilleregler i undervisningsrummet. Hvis en elev står i en udsat position i fællesskabet og får negativ eller uønsket opmærksomhed fra de andre, så anbefaler vi, at I taler med eleven om, hvordan I bedst kan hjælpe dem; nogle elever ønsker, at deres faglærer siger højlydt fra, andre ønsker at deres lærer tager en alvorssnak med de elever, der udøver den problematiske adfærd. Ofte er der behov for flere tiltag, som også kan inkludere en plenumssnak om respektfuldt samvær og samarbejde. Uanset hvad, efterspørger de kvindelige elever tydelig opbakning fra deres faglærere, så de kan mærke, at det ikke er dem, der er ”problemet”.  

      • Vær opmærksomme på både tydelige og subtile tegn på, at elevernes grænser er nået.  

      Vi ved, det kan variere fra person til person, hvad der er uacceptabel adfærd og sprog, og hvor den enkeltes grænser går. Men på trods af de forskelligheder, er det jeres opgave som faglærere at værne om elevernes grænser i undervisningsrummet. Det kræver, at I er opmærksomme på både tydelige og mere subtile tegn på, at elev ikke synes kommentarer, tilnærmelser og drillerier fra de andre elever er sjove. Det kan være svært at spotte tegnene, fordi de kvindelige elever har forskellige coping-strategier; nogle elever ignorerer kommentarerne så godt de kan, nogle giver igen af samme skuffe og andre griner og ryster på hovedet. Det er ikke altid, at eleverne udadtil giver udtryk for, hvor påvirkede de er, fordi de ikke ønsker at tabe ansigt eller har erfaring med, at det gør situationen værre, når de siger fra. Hvis I er i tvivl om, om en elevs grænser er nået, så tal med dem om det på en diskret og hensynsfuld måde – og tal i samme omgang med dem om, hvordan I bedst kan støtte den enkelte elev.  

      • Prioriter og planlæg sociale arrangementer og øvelser i begyndelsen af begge grundforløb, så eleverne bliver trygge ved hinanden også på tværs af køn. 

      Det er langt nemmere at sige fra i et trygt fællesskab, hvor eleverne kender hinanden godt. Sociale aktiviteter under opstarten på både GF1 og GF2 er vigtige for at sikre, at eleverne danner trygge relationer til hinanden, som er forudsætningen for deres faglige udvikling og deres muligheder for at sætte grænser over for hinanden. Mange elever efterspørger sociale aktiviteter med et fagligt omdrejningspunkt, såsom et besøg på en nærlæggende virksomhed, et sæbekassebilløb, besøg fra elever fra hovedforløbene eller lignende. Det vigtigste er, at aktiviteterne lægger op til, at eleverne får snakket med nogen, de ikke kender i forvejen eller lærer nogen bedre at kende. Læs mere om, hvordan I tilrettelægger et godt introforløb her.

      • Fordel (indimellem) klassens kvindelige elever i forskellige grupper i værkstederne. 

      Lærerstyrede grupper er endnu et godt værktøj til at hjælpe eleverne med at danne nye relationer. Hvis de kvindelige elever altid laver gruppearbejde sammen og kun danner relationer til hinanden, står de i en udsat position i det store klassefællesskab. Selvom nogle kvindelige elever selv ønsker at arbejde sammen med hinanden, kan det være en fordel indimellem at styre og variere grupperne, så de sociale grupperinger i klasserne ikke bliver for kønsopdelte. 

      Dilemma 3: Hvordan får jeg hjælp uden at skille mig ud? Jeg vil ikke have særbehandling pga. mit køn, men jeg savner indimellem hjælp og støtte til at håndtere de udfordringer, som de mandlige elever ikke kan relatere til.

      • Saml de kvindelige elever, så de er mindst to i hver klasse (når det er muligt).  

      Selvom intentionerne om at fordele de kvindelige elever i forskellige klasser kan være gode, så anbefaler vi at samle de kvindelige elever for at mindske følelsen af at være anderledes, sætte dem i en mindre udsat position i fællesskabet og sikre, at de har nogen at sparre med omkring de kønsbestemte udfordringer, de møder i skolen, eller når de søger læreplads.  

      • Start et netværk eller arranger sociale aktiviteter for skolens kvindelige elever på tværs af fagretninger. 

      Selvom det ikke er alle de kvindelige elever, der har behov for fællesskab med hinanden, så ved vi, at mange har gavn af at møde andre piger/kvinder med lignende interesser og tale om de oplevelser, som de mandlige elever ikke kan relatere til. Nogle vil dog først opsøge netværket, når de første gang oplever modgang på grund af deres køn. Det kan altså være et godt initiativ, også selvom alle de kvindelige elever ikke fra starten er med på idéen. Initiativet bør altid opfølges af en kommunikationsstrategi, som sikrer at tilbuddet når ud til alle jeres elever. Her er det også en god idé eksplicit at invitere elever med, der hverken identificerer sig som dreng/mand eller pige/kvinde, så de også føler sig velkomne. 

      • Hav en tydelig kontaktperson i tilfælde af chikane/krænkelser eller grænseoverskridende adfærd – og sørg for at alle elever ved, hvordan de opsøger dem.  

      Det er vigtigt, at alle elever ved, hvem de kan gå til, når deres grænser bliver overskredet, og at de mærker, at der er plads til at dele både stort og småt. Husk, at eleverne har forskellige grænser, tolerancer og måder at håndtere svære situationer, og alle elever skal opleve, at de bliver taget alvorligt, når de betror sig til en ansat – for mange elever, er det et stort skridt at tage. Det er derfor også afgørende, at den kontaktperson, der tager sig af henvendelser om krænkende adfærd, er tilstrækkeligt klædt på til rollen og f.eks. er forberedt på at håndtere henvendelser om andre ansatte.   

      “Vi har en tydelig ansvarsfordeling, så alle – både personale og elever – ved hvem de skal gå til, hvis de oplever sexisme, uanset om det er fra en ansat eller en elev. Samtidig synes vi, det er vigtigt, at der også er et mere uformelt forum, hvor vores kvindelige elever kan bringe udfordringer op og tale med andre elever og en vejleder, som de kender i forvejen. På den måde kan eleverne gå flere veje, hvis deres grænser bliver overskredet, samtidig med at det er klart for personalet, hvem på skolen, de kan henvise eleverne til ”  – Søren Berg Knudsen, chefkonsulent, Århus TECH 

      • Gør eleverne opmærksomme på, hvordan de kan få hjælp, når fordomme og stereotyper gør det svært at finde en læreplads. 

      Rigtig mange elever oplever udfordringer med at finde en læreplads, og her kan både køn, etnicitet og andre identitetsmarkører være et ekstra benspænd. Det er vigtigt, at eleverne kender til de ressourcer, der findes på skolen, som kan hjælpe i ansøgningsprocessen og det bør være et fast element i grundforløbene, at eleverne bliver oplyst om, hvordan de selv opsøger hjælp. Ligeledes er det vigtigt, at skolens virksomheds- eller lærepladskonsulenter er opmærksomme på, hvilke specifikke udfordringer man kan møde som minoritet, og at de er klædt på til at hjælpe eleverne med at overkomme dem.  

      • Støt eleverne i overgangen til første læreplads gennem statussamtaler.  

      Mange elever oplever, at de står meget alene, når de oplever forskelsbehandling og dårligt arbejdsmiljø på lærepladserne, og det medfører risiko for frafald. Lad eleverne vide hvem på skolen, de kan få råd og vejledning hos – og tag en obligatorisk (evt. telefonisk) statussamtale med alle elever i begyndelsen af deres lærlingeforløb. Vi anbefaler, at virksomhedskonsulenten, der varetager kontakten med eleverne, har gjort sig bevidst om de specifikke udfordringer, som kvinder kan møde i håndværksvirksomheder, hvor de enten er den første kvindelige ansatte eller én af få. Ofte kan eleverne have behov for at vende udfordringerne med en neutral og støttende sparringspartner fra deres skole, som også kan opmuntre dem til at gøre brug af deres fagforening, når det er relevant.  

      Dilemma 4: Bør jeg skjule min femininitet? Jeg vil gerne være mig selv og have det tøj på, jeg føler mig bedst tilpas i – men jeg vil ikke have en masse kommentarer og negativ opmærksomhed baseret på mit feminine udseende.  

      • Hvis I vil have restriktioner for elevernes påklædning, så formuler nogle fælles principper for påklædning, som er fagligt velbegrundede. 

      Vi ved, at påklædning kan være et konfliktfyldt og sårbart emne for både elever og personale på erhvervsskolerne. Det er derfor vigtigt, at de principper og regler, I sætter for eleverne, har et fagligt belæg. Der kan være sikkerhedsmæssige/praktiske grunde til at undgå smykker og flagrende kjoler i værkstedet. Men der er ofte ikke samme belæg for at begrænse lyserøde t-shirts, neglelak og makeup. Tværtimod kan traditionelt feminint tøj og tilbehør signalere et mangfoldigt og rummeligt fællesskab. Hvis eleverne oplever, at skolen blander sig i deres tøj og udseende uden en god grund, kan det give dem en følelse af, at der ikke er plads til dem i deres fag, og det kan påvirke deres generelle trivsel og tilhørsforhold til skolen. 

      • Håndhæv skolens retningslinjer for påklædning på samme måde for alle elever, uanset køn. 

      Flere kvindelige elever har en oplevelse af, at der er forskel på, hvordan regler for påklædning håndhæves for kvindelige og mandlige elever. Hvis mandlige elever f.eks. arbejder i bar mave eller med bare skuldre i de varme værksteder om sommeren, så er det forskelsbehandling at påtale kvindernes brug af stroptoppe eller korte bluser.  

      • Sørg for at alle elever kender til retningslinjer for påklædning (og deres faglige begrundelse) fra begyndelsen af grundforløbene. 

      Retningslinjerne bør kommunikeres klart og tydeligt over for alle elever i begyndelsen af grundforløbene, så eleverne har en chance for at undgå at ”træde ved siden af”. Når eleverne kommer direkte fra folkeskolen eller andre uddannelsesinstitutioner, kan det komme som en overraskelse, at skolen stiller krav til påklædning.  

      • Undgå at udstille og udskamme elever pga. deres påklædning eller udseende. 

      Hvis en elev ikke overholder skolens retningslinjer, kan løsningen være at gentage reglerne over for hele elevgruppen eller påtale det diskret og respektfuldt over for den pågældende elev under fire øjne. Tag hensyn til, at det er en sårbar og intim situation at blive konfronteret med sit tøj og udseende – særligt hvis samtalen foregår mellem en mandlig medarbejder og en ung kvindelig elev.  

      Guiden er en del af Boss Ladies’ samarbejde med Byggeriets Uddannelser, Det faglige udvalg for Træfagenes byggeuddannelse og Det faglige udvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget.

      Relaterede artikler

      Scroll to Top