Hvorfor er det vigtigt at arbejde med at skabe mere netværk på erhvervsskolerne?
En håndværksuddannelse åbner dørene til et spændende og forskelligartet arbejdsliv, en god karriere, og ikke mindst et arbejdsliv med stor jobsikkerhed. Således står Danmark i dag til at mangle op mod 17.000 kvalificerede faglærte inden for bygge-, anlægs- og installationsbranchen allerede i 2025. Alligevel er kvinder i dag en udtalt kønsminoritet både i brancherne, hvor de udgør cirka 9 %, og på landets tekniske erhvervsuddannelser.
I dag har de tekniske erhvervsskoler store udfordringer med at tiltrække og fastholde kvindelige elever – ikke mindst på grund af dårlig trivsel blandt den store andel af kvindelige elever, der samtidigt er kønsminoritet på deres uddannelse. Gør vi ikke noget for at forbedre status quo og fastholde kvinderne, som ofte kendetegnes ved at have stor passion for deres fag og selvsikkerhed i deres uddannelsesvalg, risikerer landet at gå glip af god talentmasse, og dermed skader vi landets konkurrenceevne.
Derfor har projektet Boss Ladies siden 2018 iværksat initiativer, der motiverer unge danske kvinder til at vælge og gennemføre en teknisk erhvervsuddannelse. Projektets kerne er et Boss Ladies Ambassadørkorps, der i dag for består af mere end 300 kvindelige elever, lærlinge og svende fra hele landet.
Desuden har Boss Ladies gennemført en stor indsats med fokus på lokale ambassadørkorps på en udvalgt række af danske erhvervsskoler for at styrke sammenhold og fællesskab blandt kvindelige elever på de tekniske erhvervsuddannelser.
Initiativet var en stor succes, og vi ønsker derfor at dele, udbrede og forankre projektets viden og metoder i denne trinvise guide.
Vi håber at guiden kan være en god hjælp i jeres arbejde med lokale korps, og ønsker jer rigtig god læselyst.
Centrale problemstillinger
•Lavt optag: Unge fravælger i dag erhvervsskolerne, og i mere end 10 år er optaget af 9. og 10. klasser, der vælger en erhvervsuddannelse, stagneret på 20 % af en årgang.
•Kønsopdelt: Erhvervsuddannelserne er i dag blandt de mest kønsopdelte ungdomsuddannelser i Danmark, og således er det 9 ud af 10 elever på erhvervsskolerne, der går på en uddannelse, hvor det ene køn udgør mere end 60 % af alle eleverne. I 2020/2021 udgjorde kvinder 6,4 % af det samlede optag på hovedlinjen “Teknologi, Byggeri og Transport”.
•Frafald: Erhvervsuddannelserne har den højeste frafaldsprocent på danske ungdomsuddannelser. Her gælder det at 42 % af eleverne falder fra, inden de afslutter deres uddannelse. Særligt kvinder er udsatte, især i overgangen mellem grundforløb 2 og hovedforløbet. Hertil kommer, at det er langt sværere for kvinder at få en læreplads end for deres mandlige klassekammerater. Helt præcist gælder det for 13 % af kvinderne, på mandsdominerede uddannelser, ikke kan finde en læreplads, mod 9 % for mænds vedkommende, uanset om de er minoritetskøn eller ej.
•Manglende trivsel: Et centralt benspænd for kvinder er, at de oplever, at deres køn bliver gjort til genstand for unødig opmærksomhed både på skolen og i praktikvirksomhederne. Kommentarerne kan komme fra deres undervisere, mandlige elever fra deres hold, fra ældre svende eller mester selv ude på lærepladsen. Dertil kommer, at en del af kvinderne oplever, at de skal arbejde endnu hårdere for at bevise deres evner inden for faget.
Kilder: Institut for Menneskerettigheder (2021), EVA (2019), Børne- og Undervisningsministeriet (2021),
Hvorfor etablere et lokalt netværk?
Et lokalt netværk af ambassadører har store fordele, når I som uddannelsesinstitution vil arbejde med trivsel blandt de kvindelige elever på de tekniske erhvervsskoler. Særligt unge kvinder vægter fællesskabet med medstuderende højt på deres uddannelser, men som kønsminoritet har mange en oplevelse af, at de står meget alene. Derfor er et netværk af kvinder, der kan spejle sig i hinanden, en god vej til at møde ligesindede og knytte nye venskaber.
De etablerede netværksgrupper har dermed potentialet til at styrke den enkeltes selvværd og personlige egenskaber. Desuden har faciliterede netværksgrupper et stort potentiale for at forbedre erhvervsskolens studiemiljø og dermed tilknytningen og fastholdelsen af de kvindelige elever. Når kvinderne indgår i et lokalt fællesskab, er det dertil en stærk vej mod at forme og danne dem som nye typer af rollemodeller i fagene og dermed øge tiltrækningskraften af de tekniske erhvervsuddannelser blandt en bredere gruppe af uddannelsessøgende i Danmark.
Det bedste ved at være en del af Boss Ladies Ambassadørkorpset er helt klart det netværk, som man bliver en del af – både gennem de andre kvindelige håndværkere, men også i projektteamet. Hvis jeg har en træls dag, hvor jeg føler, at det hele er håbløst, og at jeg ikke kan klare mere, så siger jeg til mig selv: ’Jo jeg kan, for jeg er en Boss Lady!”
– BOSS LADIES AMBASSADØR
Idékatalog til aktiviteter i netværket
Netværkets aktiviteter kan spænde vidt alt afhængig af de tildelte ressourcer, tid og behov. Vi anbefaler, at netværket både er konkretiseret ind i fysiske og virtuelle aktiviteter, og at kvinderne kan få personlig sparring, hjælp og guidance af kontaktpersoner i netværket uden for de planlagt aktiviteter.
Nedenfor kan I se inspiration til aktiviteter, I kan lave sammen i netværket:
Aktiviteter på skolen:
- Fælles frokost
- “After hours” værksteder
- Torsdagscafé eller fredagsbar
- Besøg udefra fra lokale virksomheder og rollemodeller
Aktiviteter uden for skolen:
- Et event – fx bowling, tur til escape room, teater eller andet
- Lørdagsworkshop – fx med fokus på at finde læreplads, hjælp til at komme i praktik
- Virtuelle aftenmøder
Jeg har fået mere selvværd – jeg bukker ikke hovedet på skolen længere.”
– BOSS LADIES AMBASSADØR
Hvad gør man? – trinvis guide til etableringen af et kvindeligt netværk
Har I selv mod på at starte et kvindeligt netværk på jeres erhvervsskole, eller har I brug for tips og tricks til at arbejde videre med et eksisterende tiltag? Så følger her en trinvis guide med 10 konkrete råd til, hvad I med fordel kan tænke ind i dannelsen af jeres lokale netværk.
Trinvise guidelines:
- Afsæt de nødvendige ressourcer: Det kræver tid og ressourcer at danne og drive et netværk, som både skal planlægges, eksekveres, og tage højde for at kvinderne kan opsøge jer i netværket på skæve tidspunkter. For at sikre den bedste trivselseffekt i netværket anbefaler vi, at der helt fra begyndelsen skal være en klar prioritering af løntimer og økonomiske ressourcer til aktiviteter og materialer. Det kræver, at uddannelsesinstitutionens ledelse inddrages og bakker op om netværket fra starten.
- Etablér en klar og intern rollefordeling: Gør det klart fra starten, hvilke roller I internt har i driften af netværket. Klargør, hvem der er tovholder og ansvarlig for at sætte aktiviteter i kalenderen, hvem der kommunikerer netværket til målgruppen, og hvem der tager sig af henvendelser fra kvinderne, der ligger uden for de tidsrum, hvor netværket mødes. Vi anbefaler, at én eller flere af tovholderne på netværket har rollen som kontaktperson, som kvinderne kan have en fortrolighed med. For at sikre de bedste vilkår for fortrolighed kan det være en fordel, at denne person er en kvinde, men vigtigst af alt bør denne person være oprigtigt interesseret i relationelt arbejde og være indstillet på at vise tålmodighed, forståelse og interesse for de henvendelser, som netværkets medlemmer kommer med.
- Læg en klar kommunikationsstrategi: Det er helt centralt, at der indtænkes en kommunikationsstrategi i forbindelse med etablering og drift af netværket. Denne skal til dels tage højde for, hvordan I skaber opmærksomhed om projektet, og dels tage højde for, hvordan I kommunikerer med netværkets medlemmer og håndterer personlige henvendelser fra medlemmerne. Det er vigtigt at kommunikationen om netværket er tydelig og tilgængelig for eleverne, og vi anbefaler, at I er proaktive og opsøgende over for eleverne, da man ellers risikerer at overse nogen. Dertil anbefaler vi, at I fra start identificerer og herefter indtænker relevante sociale medier (såsom Facebook, Instagram og Messenger). Det kan evt. være i samarbejde med elever fra netværket, der er mere fortrolige med platformene, såvel som der er en fordel i, at netværkets medlemmer har platforme, hvor de kommunikerer med hinanden udenom jer.
- Skab et trygt rum: I alt kontakt, I har med netværket og dets medlemmer, er det helt centralt at kvinderne oplever, at de bliver hørt, set og forstået. Det betyder, at netværket skal bygges op om en fortrolighed og en gennemsigtighed, der understreger, at de altid kan opsøge jer, hvis de har noget på hjerte, eller har udfordringer som elever på uddannelsesinstitutionen eller lærlinge i virksomhederne. Selvom erhvervsskolen ikke er forpligtet til at sikre elevernes trivsel, når de er i virksomhedslære, anbefaler vi, at I sætter ressourcer af til at ringe og tjekke op på deres trivsel under praktikperioder.
- Vær klar første skoledag, og vær opsøgende hele vejen igennem: Første skoledag kan være særligt svær, hvis man er den eneste pige i klassen. Derfor anbefaler vi, at I præsenterer netværket i løbet af de første skoledage for målgruppen. Et muligt greb er, at I gør første netværksmøde obligatorisk for alle kvindelige elever på de tekniske erhvervsuddannelser, så alle i målgruppen er bekendt med netværkets formål, aktiviteter og eksistens. I vil formentlig opleve, at der både er kvinder, som ikke kommer med i netværket i første omgang, eller falder fra undervejs. Vi anbefaler derfor, at I er opsøgende i både rekruttering og fastholdelse af netværket, så I fx ringer og spørger ind til, hvorfor folk falder fra, og har en løbende hvervning af medlemmer til netværket.
- Plej netværket. Husk på, at fællesskabet ikke kommer af sig selv, og at det derfor er vigtigt, at I plejer netværket i hele forløbet. Dette indebærer, at I planlægger aktiviteter, og at I er opsøgende i at sikre tilslutning til jeres events. Samtidig skal I tænke ind, at kvinderne kan have brug for sparring uden for netværkets møder, og at denne del også er central for at skabe et stærkt netværk.
- Brug et årshjul, og vær fleksibel i din planlægning: Man skaber den bedste tilslutning til aktiviteterne, hvis de planlægges på dage og tidspunkter, som giver mening for kvinderne. Derfor anbefaler vi, at I fra starten planlægger aktiviteter ud fra et årshjul. Dermed kan I tage højde for, hvornår kvinderne er og ikke er på skolen, hvornår de har travlt med svendeprøver eller andet, der giver mindre overskud og tid til at mødes. Samtidig kan I med årshjulet identificere, hvilke aktiviteter der er relevante at bringe i spil på givne tidspunkter – er der fx brug for at mødes og tale i dybden om den forestående lærepladssøgning eller fejre, at svendeprøverne er overstået? I kan også overveje, om nogle af aktiviteterne kan placeres om aftenen eller i weekenden, så I fx bevarer tilknytningen til korpset, når kvinderne er i lære væk fra skolen.
- Skab medejerskab: Netværket fungerer bedst, hvis det opleves som formbart, meningsfuldt og relevant for dets medlemmer. Derfor anbefaler vi, at I indtænker størst muligt ejerskab blandt kvinderne, og at I uddelegerer nogle ansvarsområder, fx indkøb af forplejning, produktion af en quiz eller arrangering af en bowlingtur for netværkets kvinder. Når netværket er etableret og er godt i gang, anbefaler vi jer, at I udpeger et par stykker, som kan være med til at rekruttere deres kvindelige elever til netværket.
- Skab en netværksidentitet: Netværket bør følges af en stærk identitet, der tager stilling til, hvad netværkets formål er, om der er interne dogmer eller spilleregler i netværket, og især tager højde for den visuelle fremtoning af netværket. I kan fx overveje, om netværket skal have et navn, hvordan I beskriver netværket på sociale medier, om I kan udstyre medlemmerne med fælles merchandise eller lignende. Vi anbefaler jer, at I både allierer jer med kvindelige elever samt relevante kommunikationsmedarbejdere i både udformningen og udviklingen af identiteten.
- Kig udad, og skab værdi: Når netværket er veletableret, findes der flere muligheder for at løfte aktiviteterne et nøk opad. Særligt kvinder er optaget af, hvordan deres uddannelse kan skabe en værdi for andre mennesker, samtidig med, at de efterspørger et globalt udsyn. Derfor kan I overveje, om I kan anvende kvindernes faglighed til at skabe noget, der har værdi i lokalsamfundet (fx bænke til biblioteket) eller på skolen (fx installerer lanterner i kantinen). Vi anbefaler, at I sætter fokus på elevernes mulighed for at tage et internationalt praktikophold, og fx guider dem til at bruge PIU-ordningen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der tilbyder økonomisk hjælp i forbindelse med et udenlandsk praktikophold. Ydermere findes der flere fonde (fx Tuborg Fondet, hvor man kan søge mindre tilskud til fx at implementere elevdrevne og tiltag.) Fx kan I søge midler til at etablere en studielounge, en skolefest eller andet. Sidst – men ikke mindst – er de kvindelige elever fra de tekniske erhvervsuddannelser, som I har med i jeres netværk, altid velkomne til at være en del af det nationale Boss Ladies Ambassadørkorps.
NB. Ingen erhvervsskole eller elevgruppe er den samme, så ha´ in mente, at guiden opstiller en kvalificeret vejledning, men at det er jer, der skal tilpasse og justere til konteksten af jeres erhvervsskole.