Erhvervsskoler over hele landet ønsker at tiltrække en større og mere divérs gruppe elever. Derfor er det oplagt at se nærmere på erhvervsskolernes rekrutteringsmateriale for at sikre, at den rette elevgruppe kan spejle sig i det materiale, der er til rådighed.
Metoden:
Analysen tager afsæt i de metoder og resultater, som IT-Universitetet (ITU) har skabt i forbindelse med arbejdet med deres uddannelse i Software Development.
Ved blandt andet at ændre på ITU’s rekrutteringsmateriale, så det gøres mere attraktivt for begge køn at søge og uddanne sig på uddannelsesinstitutionen, har ITU formået at fordoble antallet af kvindelige studerende på uddannelsen.
Udvalgte skoler:
Udvalgte skoler: NEXT, EUC Nord, EUC Nordvest, AMU Nordjylland, Herningsholm Erhvervsskole, Erhvervsskolerne Aars, TEC, EUC Nordvestsjælland, Syddansk Erhvervsskole og Mercantec.
Analysen er foretaget med udgangspunkt i:
-Erhvervsskolernes hjemmesider og øvrige digitale informationsmateriale
-Fem analytiske fokuspunkter som, vi ved, kan have negativ indflydelse på antallet af kvindelige erhvervsskoleelever
-Test af erhvervsskolernes hjemmesider ift. om de henvender sig lige meget til alle køn
Analysens fem temaer:
- Identitetsdannelse
- Mangfoldighed og minoriteter
- Evner
- Studiemiljø
- Stemninger
Hvordan skaber man en stærk identitet hos unge kvinder?
Forskning viser, at unge kvinder i højere grad end mænd drømmer om fremtidige jobs, hvor de kan:
1. Skabe værdi for andre mennesker
2. Bidrage til at hjælpe, redde eller passe på andre mennesker
Analytisk fokus: Tager erhvervsskolerne højde for unge kvinders fremtidsdrømme i deres præsentationer af fagene?
Konklusion: Et begrænset fokus på værdiskabelse
Kun 4 ud af de 10 erhvervsskoler lægger vægt på den værdi, som man kan være med til at skabe ved at tage en uddannelse hos dem. De 4 skoler kunne dog med fordel udfolde værdiskabelsen endnu mere.
De andre 6 skoler fokuserer i langt højere grad på tekniske færdigheder, efterfølgende jobs og muligheden for at starte egen virksomhed. Dette kan betyde, at mange piger vælger uddannelserne fra, fordi de er usikre på, hvordan disse er forenelige med deres behov for identitetsdannelse – herunder at hjælpe og passe på andre mennesker.
Billedanalyse: Der er en lav repræsentation af kvinder
Billederne fremstår en smule kønsstereotype…
… også for drengenes vedkommende
Fordelingen af drenge og piger på de 10 erhvervsskolers billedmateriale
Folkeskolepige: “Det er jo næsten kun mænd, som er på billederne!”
Hvordan ser det ud med mangfoldigheden?
En ligelig repræsentation er ikke kun vigtig, når det kommer til køn. Også etnicitet er en vigtig faktor, hvis mangfoldigheden på erhvervsuddannelserne skal øges.
Fordelingen af unge med anden etnisk baggrund på de 10 erhvervsskoler
Konklusion: Større mangfoldighed er nødvendig
- Billeder af mænd med etnisk dansk baggrund er klart overrepræsenteret på skolernes hjemmesider
- To erhvervsskoler har udelukkende billeder af etnisk danske elever, mens de resterende skoler har meget få billeder af personer med anden etnisk baggrund
- Kun en ud af de 10 skoler har fokus på mangfoldighed og minoriteter i deres værdigrundlag
Den manglende repræsentation kan være med til at afholde minoritetspersoner fra at søge ind på skolerne.
Hvordan styrkes elevernes tro på egne evner?
Forskning* viser, at kvinder har generelt lavere tro på egne evner sammenlignet med drenge og de søger ikke ind på en uddannelse, hvis ikke de føler sig dygtige nok.
Analytisk fokus:
Fokuserer fagbeskrivelserne på uddannelsernes læringsudbytte frem for evner og talenter, der kræves allerede inden studiestart?
KRAV PÅ UDDANNELSE
Konklusion: Alt for specifikke krav til evner skræmmer eleverne væk
Halvdelen af skolerne fremhæver naturvidenskabelige evner og/eller gode fysiske egenskaber som nødvendige for at kunne gennemføre uddannelserne. En del skoler bruger også mange begreber og udtryk, som er ukendte, hvis ikke man allerede går på en uddannelse eller arbejder inden for fagene.
Dette kan medføre, at potentielle elever afskrækkes, fordi det virker som om, man skal kunne det hele, inden man starter på uddannelsen og ikke får mulighed for at lære det undervejs. Dette giver følelsen af at være hægtet af fra starten.
Hvordan vægtes studiemiljøet?
Undersøgelser *viser, at det sociale aspekt af en uddannelse, herunder et inkluderende socialt og fagligt miljø, ofte betyder mere for unge kvinder end unge mænd.
Analytisk fokus:
Vægtes det sociale aspekt af uddannelsen
i tilstrækkelig grad?
Konklusion: Et begrænset indhold
Kun 3 ud af 10 skoler har en side, der konkret beskriver studieaktiviteter og studiemiljø. Skolerne skriver fx, at ”de har og lægger vægt på et godt studiemiljø”. Men skolerne har få eller ingen eksempler på, hvilke studieaktiviteter de har. På en af skolerne står der fx: ”vi har et elevråd, der tager sig af det”. Andre steder fremhæves fester, fredagscaféer og elitesport. Overordnet appellerer de anførte eksempler ikke til en særlig mangfoldig gruppe.
Kun én skole skriver mere uddybende om sociale aktiviteter og nævner bl.a., at de har en introtur og holder hyggeaftener
Kun 2 ud af 10 erhvervsskoler har billeder, der illustrerer skolens sociale miljø og aktiviteter. Alle billederne er dog kun af etnisk danske mænd
Mænd i håndværksfag har det sjovt og er en del af fællesskabet
Kvinder i håndværksfag står oftere alene
Opsummering af resultater
Erhvervsskolernes kommunikationsmateriale henvender sig generelt til unge etnisk danske mænd. Således er billederne, der figurerer på hjemmesiderne, næsten kun af etnisk danske unge mænd, hvilket appellerer mindre til unge kvinder og andre minoriteter.
Erhvervsskolerne lægger primært vægt på tekniske færdigheder, man skal have for at starte, fremfor læring og den værdi, man er med til at skabe ved at tage uddannelsen. Der bruges også mange begreber, som man umiddelbart ikke kender til, hvis man ikke kender til branchen i forvejen.
Studiemiljøet, som unge kvinder vægter højt, fremgår kun visuelt på 2 ud af 6 af erhvervsskolerne. Samtidig har skolerne meget lidt fokus på at beskrive det sociale miljø og de sociale aktiviteter.
