En nyere undersøgelse viser, at der er dobbelt så stor risiko for at falde fra din erhvervsuddannelse, hvis du er minoritetskøn.
Én af de erfaringer, vi har gjort os hos Boss Ladies, er, at vores ambassadørkorps og det netværk og fællesskab, der er skabt, ikke alene skaber trivsel, men også mindre frafald. Derfor deler vi her vores bedste råd og erfaringer fra arbejdet med dannelsen af Boss Ladies’ ambassadørkorps, der i dag består af mere end 300 kvindelige håndværkere på tværs af fag, alder og geografi.