Sådan skaber du plads til alle på din arbejdsplads

Få diversitet ind i jeres digitale rekrutteringsmateriale

En analyse af udvalgte erhvervsskolers digitale rekrutteringsmateriale til brug for alle, der ønsker et inkluderende og attraktivt rekrutteringsmateriale.

Skrevet af Christina Øager

Få diversitet ind i jeres digitale rekrutteringsmateriale

Erhvervsskoler over hele landet ønsker at tiltrække en større og mere divérs gruppe elever. Derfor er det oplagt at se nærmere på erhvervsskolernes rekrutteringsmateriale for at sikre, at den rette elevgruppe kan spejle sig i det materiale, der er til rådighed. Metoden: Analysen tager afsæt i de metoder og resultater, som IT-Universitetet (ITU) har skabt

Få diversitet ind i jeres digitale rekrutteringsmateriale Læs videre »

Sådan forebygger I seksuel chikane på erhvervsskolerne

Undersøgelser peger på, at erhvervsskoleelever med et køn, der er minoritet på det fag, de går på, har dobbelt så stor risiko for at falde fra deres uddannelse, som på fag, hvor der en mere ligelig kønsfordeling. Frafaldet hænger til dels sammen med mistrivsel. Derfor har Boss Ladies samlet denne guide til, hvordan erhvervsskolerne kan

Sådan forebygger I seksuel chikane på erhvervsskolerne Læs videre »

Guideline

Sådan forebygger I seksuel chikane på erhvervsskolerne

  1. Sæt ord på uddannelsesinstitutionens politik imod krænkende handlinger 
    1. Få styr på de vigtigste definitioner af begreber såsom sexisme, seksuel chikane og krænkende handlinger. Læs fx. artiklen: “Hvordan man arbejder professionelt med seksuel chikane”.
    2. Skab opbakning blandt beslutningstagerne på uddannelsesinstitutionen om fx. at formulere en politik eller en professionsetik. Hav argumenterne på plads, inden du indleder dialogen ift. fx grundlaget for, hvorfor I bør formulere en professionsetik, hvilken effekt det vil skabe, og hvad den i grove træk bør indeholde. Se evt. vores guide: “Sådan udformer du en professionsetik”
    3. Inddel arbejdet med politikken eller professionsetikken i følgende tre indsatser: forebyggelse, håndtering og opfølgning
    4. Gør det til en central del af jeres arbejde at forstå målgrupperne og deres indbyrdes relation – både eleverne i mellem, de ansatte i mellem, samt mellem elever og ansatte. Ift. elevgruppen gælder det fx, at teenagere i særlig grad befinder sig et sted i livet, hvor de kan have behov for at eksperimentere med deres seksualitet og grænsesætning. Inddrag derfor også et afsnit, der gør det tydeligt, hvilket ansvar, der ligger i at være ansat og underviser for netop denne gruppe af unge mennesker, og hvordan man som den voksne i relationen kan lykkes med at skabe balance mellem at danne et godt bånd til eleverne og samtidig formå at opretholde en professionel relation. Tag stilling til så mange konkrete situationer som muligt fx; hvad er en acceptabel adfærd mellem eleverne? Hvor går grænsen for, hvad de ansatte må dele med eleverne af detaljer fra eget liv? Og er det fx tilladt at kommunikere med sine elever på de sociale medier. Som optakt anbefales det bl.a. at gennemføre øvelsen “Hvor går grænsen?” blandt de ansatte eller ledelsen
    5. Etablér en klar handleplan, der beskriver, hvordan krænkende handlinger skal håndteres på uddannelsesinstitutionen. Herunder klare retningslinjer for, hvor og hvem man skal gå til, og hvad der skal ske med de(n) krænkende person(er). Lav fx. øvelsen “Hvor går grænsen” som inspiration til at finde ud af jeres standpunkt, og hvem der skal tages kontakt til i hvilke tilfælde
    6. Læg en plan for, hvordan skolens fysiske indretning kan understøtte den forandring, I ønsker at skabe for uddannelsesinstitutionens minoriteter. Fx. at minoriteterne har ordentlige og tilgængelige omklædningsfaciliteter og ikke nedværdiges af tekst eller billeder på uddannelsesinstitutionens ejendom
  2. Få professionsetikken ud og leve
    1. Præsentér professionsetikken bredt for bestyrelse, ledelse, ansatte og elever, og gør den tydelig på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og personalehåndbogen
    2. Klæd faglærerne godt på til at tage professionsetikken i anvendelse. Dette betyder, at de skal gives viden og konkrete redskaber til at kunne spotte, håndtere og forebygge krænkende handlinger –  i undervisningen, såvel som i deres øvrige kontakt med eleverne.
    3. Gør professionsetikken til et fast element i jobopslag, ifm. onboarding af alle nye medarbejdere, ved velkomst til nye elever og branding af skolen. Dertil anbefales det at opdatere professionsetikken med jævne mellemrum, ved fx årligt at tage den op til diskussion i uddannelsesinstitutionens bestyrelse
  3. Implementér en whistleblowerordning 
    1. Formulér og udbred den nødvendige viden om, hvor elever og ansatte kan henvende sig anonymt for at få råd og vejledning, hvis de oplever seksuel chikane eller andre krænkende handlinger på uddannelsesinstitutionen, eller på en læreplads
  4. Kortlæg viden og bliv klogere på trivsel
    1. Indarbejd spørgsmål i både elevers og ansattes trivselsundersøgelser, der knytter sig til krænkende handlinger, sexisme og seksuel chikane. Vær opmærksom på at udfolde begreberne, så I istedet for at spørge, om de har oplevet krænkende handlinger, udfolder begreberne grundigt og konkret, se evt. Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger

Vejledning til, hvordan man etablerer et godt kvindeligt fællesskab på erhvervsskolerne

Skrevet af Nina Bram

Vejledning til, hvordan man etablerer et godt kvindeligt fællesskab på erhvervsskolerne

Hvorfor er det vigtigt at arbejde med at skabe mere netværk på erhvervsskolerne? En håndværksuddannelse åbner dørene til et spændende og forskelligartet arbejdsliv, en god karriere, og ikke mindst et arbejdsliv med stor jobsikkerhed. Således står Danmark i dag til at mangle op mod 17.000 kvalificerede faglærte inden for bygge-, anlægs- og installationsbranchen allerede i

Vejledning til, hvordan man etablerer et godt kvindeligt fællesskab på erhvervsskolerne Læs videre »

Vejledning: Hvordan man arbejder professionelt med seksuel chikane

Seksuel chikane og krænkelser leder for alt for mange kvindelige håndværkere og erhvervsskoleelever til mistrivsel og frafald. Boss Ladies guider jer til, hvordan I kan forebygge og håndtere udfordringerne på jeres skole eller virksomhed.

Skrevet af Mathilde Valsgaard Hansen

Vejledning: Hvordan man arbejder professionelt med seksuel chikane

Boss Ladies har gennem en årrække arbejdet med kvinder i mandsdominerede fag. De erfaringer, vi har gjort, har vi omsat til helt konkrete og håndgribelige guidelines til, hvordan erhvervsskoler og virksomheder kan arbejde med seksuel chikane. I denne artikel klæder vi jer derfor på med vigtig viden og en række konkrete anbefalinger til, hvordan I

Vejledning: Hvordan man arbejder professionelt med seksuel chikane Læs videre »

Guideline

Sådan skaber I det bedste introforløb på erhvervsskolerne

  1. En god ramme gør en verden til forskel
    1. Gå i gang i så god tid som overhovedet muligt med at booke undervisere og ældre elever, der til sammen kan udgøre en bred repræsentation af erhvervsskolen ift. fx diversitet i køn, etnicitet, alder m. m.
    2. Invitér uddannelsesdirektøren eller en uddannelsesleder til at byde velkommen  første dag, så eleverne får følelsen af, at deres begyndelse på uddannelsen er vigtig, og deres interesse for fagene værdsat.
    3. Sæt tid af til at introducere eleverne grundigt til de fysiske rammer på uddannelsesinstitutionen.
    4. Sæt tid af til at introducere eleverne til erhvervsskolens værdier og retningslinjer for samvær.
    5. Kig introforløbets program igennem med nye og gerne kritiske øjne, der kan sikre, at det appellerer bredt til de elever, I ønsker at tiltrække. Fx ift. de informationer, øvelser og metoder, der indgår. Programmet skal gerne lykkes med at give eleverne et nuanceret billede af, hvordan det er at gå på en erhvervsskole, hvilken bredde der i fagene, og i det man kan arbejde med, når man er færdig. Tag udgangspunkt i, at der vil være elever, der ikke har et forudgående kendskab til faget, og undgå derfor at bruge alt for fagspecifikke termer eller interne forkortelser, som ikke bliver forklaret.
    6. Tag fat i et par gamle elever, af forskellige køn, til en snak om, hvad der tiltrak dem ved uddannelsen, hvad der er vigtigt for at trives, og hvad de fx savnede ved deres studiestart. Vær åben og lyt til deres forslag.
  2. Skab grobund for, at gode fællesskaber kan blomstre
    1. Skab en god balance mellem det faglige og det sociale ved fx at afsætte god tid til, at eleverne kan lære hinanden at kende og får en følelse af, at der eksisterer et stærkt fællesskab på erhvervsskolen og på uddannelserne.
    2. Lav en buddy-ordning, hvor en nuværende elev bliver sat sammen med en nystartet elev for at sikre gode relationer, motivation og et trygt sted at rette sine spørgsmål og tvivl.
    3. Introducér erhvervsskolens værdier, og hvordan I ønsker, at elever og ansatte taler til og behandler hinanden. Gør det så konkret som muligt ved at give præcise og forståelige definitioner af og eksempler på, hvad der er uacceptabel adfærd på skolen.
    4. Udpeg en kontaktperson på erhvervsskolen blandt faglærerne og/eller ledelsen, som eleverne kan gå til, hvis de har spørgsmål eller usikkerheder, som skal vendes. Præsenter eleverne for denne kontaktperson, så det er tydeligt, hvor de kan søge råd, sparring og vejledning.
  3. Sørg for at eleverne ikke falder fra af de forkerte grunde

    1. Det er afgørende, at søgningen efter læreplads ikke bliver for uoverskuelig eller en unødig stor bekymring for den enkelte elev. Det er derfor vigtigt at gøre det tydeligt, hvad der forventes af eleverne, og hvor I som uddannelsesinstitution kan gå ind og hjælpe, samt hvilke muligheder, der findes hvis man ikke lander en plads i første omgang.
    2. Udform gerne et sæt af informationer om, hvornår eleverne skal gå i gang med at søge læreplads, og hvordan man helt konkret bærer sig ad, når man søger. Inddrag hvad man kan få hjælp til, og hvor man kan søge hjælp, hvis man finder det svært at gå ud og søge eller ikke har et naturligt netværk qua sine forældre. Del også gerne gode råd ift., om det er nødvendigt at lave cv, møde fysisk op de steder, man søger, eller lad dem møde et par elever, der har været igennem processen – så det kan blive afmystificeret.
  4. Husk GF2-eleverne
    1. Planlæg et tilsvarende godt introforløb til de elever, der starter direkte på GF2 og derfor ikke har været en del af introforløbet ved GF1-start
    2. Lav evt. en buddy-ordning med andre GF2-elever, som har taget GF1 på erhvervsskolen og derfor har en tilknytning til skolen

Lær de centrale benspænd at kende for kvinder i de mandsdominerede fag

I denne video opstiller forsker Sabrina Vitting-Seerup de allermest centrale udfordringer i branchen. Udfordringer, som er skyld i, at så få piger og unge kvinder søger erhvervsskolens mandsdominerede fag og bliver fastholdt. Benspændene tager udgangspunkt i de fortællinger, som vores mere end 300 Boss Ladies-ambassadører har delt, og danner også afsæt for de aktiviteter, som

Lær de centrale benspænd at kende for kvinder i de mandsdominerede fag Læs videre »

Guideline

Sådan skaber I gode brobygningsforløb

  1. Få rammerne på plads først
    1. Planlæg og book i god tid hvilke ansatte, der skal knyttes til brobygningsforløbene og prioritér at klæde alle, deltagende fra skolen, godt på
    2. Bestræb jer på, at det, så vidt muligt, er de samme ansatte, der går igen år for år, og at de er glade og motiverede for at være en del af brobygningsforløbet
    3. Bliv klogere på målgruppens behov. Tal fx med tidligere brobygningselever om deres oplevelser på brobygningsforløbet, om de blev mere afklaret ift. deres eget uddannelsesvalg, og hvad der gjorde udslaget
  2. Gør nuværende elever til rollemodeller
    1. Gør nuværende erhvervsskoleelever til hjælpelærere med egne opgaver og ansvarsområder, så de føler sig betydningsfulde
    2. Planlæg, at undervisningen fx. kan foregå i samme lokaler eller værksteder, som de nuværende elever er til stede i, så folkeskoleelever med egne øjne kan se, hvordan hverdagen ser ud på en erhvervsskole
    3. Bestræb jer på at sætte et kvindeligt ansigt på faget i form af en ansat eller nuværende elev, der deltager kontinuerligt gennem dagene i brobygningsforløbet
  3. Prioritér det sociale og det relationelle mellem eleverne
    1. Prioritér at der er tid og mulighed for, at eleverne kan lære hinanden at kende. Lad gerne de ansvarshavende ansatte udforme grupper på forhånd, så I ikke risikerer, at nogle elever føler sig udenfor, når der skal udføres gruppeopgaver
    2. Etablér en buddy-ordning mellem folkeskoleeleverne og erhvervsskoleelever, så de har et trygt sted at rette deres spørgsmål og tvivl
    3. Brug erhvervsskolens værdier aktivt og gør giv de ansatte konkrete værktøjer til at kunne slå ned overfor uacceptabel adfærd såsom diskrimination eller mobning
    4. Tilbyd eleverne et helhedsorienteret program ved også at udnytte pauserne målrettet til at vise erhvervsskolen frem. Dette kan fx gøres ved at sende eleverne rundt og besøge erhvervsskolens udvalg, elevråd el. lign., eller få de ældre elever til at tage en uformel snak med eleverne, mens de fx viser deres produktioner frem
  4. Styrk fortællingen om erhvervsuddannelserne
    1. Fremhæv de værdiskabende aspekter af uddannelserne ved meget konkret at udfolde præcis, hvordan man som erhvervsuddannet bidrager til at skabe værdi og et bedre samfund
    2. Giv eleverne medbestemmelse, og prioriter så mange hands on-erfaringer som muligt, da vi ved, at det er noget af dét, folkeskolelever efterspørger allermest
Scroll to Top