
Denne rapport er målrettet dig, der arbejder med lærlinge i bygge- og anlægsbranchen, og ønsker inspiration til, hvordan jeres virksomhed kan styrke det gode lærlingemiljø.
Der er god grund til at arbejde med kvaliteten af lærlingemiljøer og den nære
ledelse af lærlinge. Lærlinge der trives, har bedst muligt grundlag for at blive
dygtige til deres fag og bliver hurtigt en ressource i hverdagens opgaveløsning.
Lærlingenes trivsel er samtidig en investering i virksomhedskulturen generelt. At
arbejde med rummelige og positive arbejdsfællesskaber bidrager til høj trivsel
for alle – og ikke blot for lærlinge.
Rapportens anbefalinger bygger på perspektiver fra lærlinge, lærlingeansvarlige, svende og andre der arbejder med lærlingemiljøet. Enkelte steder lægges et særskilt fokus på kvindelige lærlinges erfaringer, da de er i særlig risiko for frafald.
Rapporten er udarbejdet af Divers med støtte og finansiering fra 3F og DI.
God læselyst!
