Forløb: Det kønsopdelte uddannelsesvalg

Varighed

5 Lektioner

Klassetrin

7. -9. klassetrin

Fag/emner

Dansk
Samfundsfag

Efter undervisningsforløbet kan eleven:

Forklare hvad det kønsopdelte arbejdsmarked er
Redegøre for begreberne: stereotyper, normer, ligestilling, identitet, social arv mv.
Vurdere hvilke forhold, der har central betydning, når det kommer til deres eget uddannelsesvalg

I Danmark har vi frit uddannelsesvalg – eller har vi?

Der er ikke noget i den danske lovgivning der forhindrer dig i at tage lige netop den uddannelses du vil. Alligevel ser vi tydelige mønstre i hvilke uddannelser, der bliver valgt – især når vi ser påde unges køn. Faktisk er det danske arbejdsmarked et af de mest kønsopdelte i verden. Således ses det typisk, at piger og unge kvinder vælger at uddanne sig inden for omsorg, sundhed, kontor og humaniora, mens drenge og unge mænd typisk uddanner sig inden for håndværk, teknik, IT og naturvidenskab.

Formålet med dette undervisningsforløb er, at elever over hele landet, i mødet med projektet Boss Ladies og vores ambassadører, kan blive bevidste om de forhold, der ligger til grund for det kønsopdelte arbejdsmarked. Med den viden i baghovedet er det vores håb, at eleverne vil få den bedst mulige forudsætning for at vælge uddannelse ud fra deres interesser og talent fremfor at lade deres køn afgøre deres fremtid.

Faglige mål som undervisningsforløbet opfylder

Undervisningsforløbet skriver sig ind i flere relevante fag og emner, der er en del af pensum i 7.-9- klasse, bl.a. fagene samfundsfag, dansk, sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab og emnet uddannelse og job. Skemaet nedenfor viser et overblik over de kompetenceområder, færdighedsmål og vidensmål, som eleverne opnår gennem undervisningsforløbets kapitler og øvelser.

Forløbets opbygning:

Undervisningsforløbet består af fire kapitler, følgende kapitler, der hver indeholder én øvelse og én kapiteltekst, der kan perspektivere de konklusioner, eleverne er kommet frem til gennem øvelsen. Vi har valgt denne opbygning for at sikre, at eleverne kan tilgå hver enkel øvelse med en åbenhed og en umiddelbarhed, som vi finder essentiel ift. at få størst mulig læring ud af hver enkel øvelse og af forløbet som et hele. Vi vil til eksempel gerne lade eleverne opleve hvordan deres egne kønnede fordomme kommer i spil, i øvelse 1, før vi giver dem den teoretiske baggrundsviden om kønnede normer.

Kapitlerne er følgende:
Kapitel 1: Fordomme
Kapitel 2: Det kønsopdelte arbejdsmarked
Kapitel 3: Identitet og uddannelsesvalg
Kapitel 4: Undersøg et håndværk

De fire kapitler giver tilsammen en grundlæggende viden og basale redskaber til at reflektere over, hvad der ligger bag det kønsopdelte uddannelsesvalg og altså også hvilke faktorer, der spiller en rolle for den enkelte elevs valg af uddannelse. I sidste kapitel stiller vi skarpt på nogle af de brancher, der er allermest kønsopdelte, for med afsæt i disse at inspirere elever, der kunne have lyst til at træffe et kønsutraditionelt uddannelse. Her møder eleverne projektets ambassadører, der er kvinder, der har valgt at uddanne sig som fx. tækker, elektriker, indsutritekniker eller cykelsmed – nogle fag, der traditionelt set mest har valgt af mænd. Vi kalder dem (og projektet) Boss Ladies, fordi de har haft mod til at trodse samfundets forventninger om, hvad piger og kvinder kan og skal arbejde med – og er gået deres helt egne veje.

Du kan tilgå lærervejlednignerne samlet eller enkeltvist, ligesom kapitlerne sagtens kan stå for sig selv, omend forløbet i sit hele giver det ebdste udbytte.

God arbejdslyst!

Kilder: KVINFO: “Et arbejde støb t i beton”, Institut for Menneskerettigheder & Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal EMU

LÆRINGSMÅL

Undervisningsforløbet består af fire kapitler, følgende kapitler, der hver indeholder én øvelse og én kapiteltekst.

Lærervejledninger

I dette afsnit finder du alle lærervejledninger til hver af de fire dele i undervisningsforløbet.

Lærervejledning 1

Varighed

1 Lektion

Klassetrin

7. -9. klassetrin

Begreber

Fordomme
Kønsnormer
Stereotyper

Efter undervisningsforløbet kan eleven:

Eleverne bliver bevidst om deres fordomme
Eleverne får forståelse for forskellen mellem kulturelle, biologiske og sociale dimensioner af køn.
Eleverne bliver i stand til at reflektere over de normer, vi som samfund, tillægger mænd og kvinner, i forhold til især uddannelse og job.

Fordomme

Del 1 består af først en todelt øvelse og så en kapiteltekst. Kapitel 1 er udviklet til at stå alene, men giver allerbedst udbytte, når den udføres som en del af det samlede undervisningsforløb om det kønsopdelte arbejdsmarked.

Eleverne skal arbejde med redegørelse og analyse gennem udarbejdelsen af en personkarakteristik. Eleverne skal med afsæt i dette reflektere over, hvilken betydning køn har for det sprog, vi bruger til at beskrive hhv. mænd og kvinder. Øvelsen skal gøre eleverne i stand til at få øje på og sætte ord på de fordomme, unge typisk har om håndværksfagene og håndværkere. Formålet med den fælles opsamling er at udfordre elevernes syn på køn. Det er derfor vigtigt, at du nysgerrigt og kritisk udfordrer elevernes syn på, hvad der er særligt rettet mod mænd og kvinder. Fremgangsmåden kan for nogle være problematisk, da udgangspunktet reproducerer et normativt og stereotypt syn på køn jf. ”hvad der kun passer på en mand/kvinde”. Men formålet er, at for at diskutere og udfordre rigide kategorier, er det nødvendigt først og fremmest at få dem italesat.

Vejledning til øvelse 1

Øvelse 1 består af to øvelsesdele og en efterfølgende kapiteltekst. I første del skal eleverne ud fra fire billeder af forskellige typer håndværk beskrive det, som de forstår som en typisk håndværker. Dette ved at udfylde en personkarakteristik på øvelsesarket. I anden del skal eleverne vurdere, om deres udfyldte personkarakteristik også kan passe på billederne af kvindelige håndværkere og derudfra reflektere over forskellen på maskuline og feminine normer. Til øvelsen skal eleverne bruge et udprint af øvelsesarkene og kapitelteksten samt en blyant.

Øvelsen er estimeret til at vare cirka 1 lektion, med 5 minutters introduktion til øvelsen, 25 minutters gruppearbejde og 15 minutters plenumopsamling i klassen.

ØVELSEN (25 MINUTTER)

Inddel eleverne i grupper á 4-6 personer.
Bed eleverne om at kigge grundigt på de fire billeder og at udvælge ét håndværk.
Eleverne skal nu forestille sig, hvordan en typisk håndværker, der udfører det udvalgte håndværk, er, og med udgangspunkt i dette udfylde en personkarakteristik. De skal altså svare på spørgsmålene, sådan som de tænker, at en typisk håndværker ville svare. De har i alt 10 minutter til at udfylde denne personkarakteristik.
Når eleverne er færdige med personkarakteristikken, viser du dem billederne af de fire kvindelige håndværkere.
Sammen skal de nu vurdere, hvorvidt deres personkarakteristik passer til de nye billeder. Bed dem overveje følgende:
- Hvilke karaktertræk matcher stadig, og hvorfor?
- Hvilke karaktertræk matcher ikke længere, og hvorfor?
- De karaktertræk i personkarakteristikken, der ikke matcher det nye billede, skal grupperne i fællesskab omskrive, så beskrivelsen matcher billedet af den kvindelige håndværker.

6. Når eleverne er færdige med deres omskrivning af personkarakteristikkerne, samles klassen til en fælles opsamling.

OPSAMLING (15 MINUTTER)

7. På tavlen tegner du tre bokse med overskrifterne:

Mand: Her skal eleverne skrive de ord fra deres personkarakteristik, der kun passer på en mand.
Kvinde: Her skriver eleverne de ord fra deres personkarakteristik, der kun passer på en kvinde.
Kønsneutral: Her skriver eleverne de ord fra deres personkarakteristik, der passer på både en mand og en kvinde.
Mand – Kvinde – Kønsneutral

8. Eleverne skriver karaktertræk fra deres personkarakteristik i de bokse,
de selv mener, de hører til. Fælles snakker I om karaktertrækkenes placering ud fra følgende

Hvorfor bliver nogle bestemte karaktertræk tillagt mænd/kvinder?
De karaktertræk, vi tillægger hhv. mænd og kvinder, er de biologiske, kulturelle eller socialt bestemte? Altså er de bestemt af evner som hhv. mænd og kvinder har fra fødslen eller evner, de tillærer sig fordi samfundet forventer det?
Er der bestemte jobs, der passer bedre til mænd end til kvinder, og omvendt

Lærervejledning 2

Varighed

1 Lektion

Klassetrin

7. -9. klassetrin

Begreber

Det kønsopdelte arbejdsmarked
Det kønsopdelte uddannelsesvalg

Efter undervisningsforløbet kan eleven:

Eleverne bliver bevidste om den kønsforskel, der eksisterer i det danske uddannelsesvalg og på det danske arbejdsmarked
Eleverne får viden om kulturelle og sociale normer
Eleverne får styrket evnen til at analysere og reflektere kritisk over, hvilke kønsnormer der kan gøre sig gældende ift. uddannelsesvalg

Det kønsopdelte uddannelsesvalg
Del 2 består af en øvelse og en efterfølgende kapiteltekst. Her skal eleverne arbejde med informationssøgning, redegørelse og analyse til at undersøge, hvordan kønsfordelingen og -repræsentationen ser ud for fire udvalgte uddannelser, og de skal reflektere over, hvorfor det er sådan. Således opnår eleverne viden om og metoder til at forholde sig kritisk og mindre fordomsfuldt til de uddannelser og jobs, der findes på det danske arbejdsmarked.

Vejledning til øvelse 2
Til øvelsen skal eleverne bruge adgang til en computer med internet, et udprint af øvelsesarket og kapitelteksten samt en blyant. Øvelsen er estimeret til at vare cirka 1 lektion, med 5 minutters introduktion til øvelsen, 30 minutters gruppearbejde og 10 minutters plenumopsamling i klassen.

ØVELSERNE (30 MINUTTER)

Inddel eleverne i grupper to og to.
Bed grupperne undersøge en række udvalgte uddannelser på nettet ved at udfylde øvelsesark 2. Eleverne skal i dette øvelsesark blandt andet undersøge fordelingen af mænd og kvinder på en række udvalgte uddannelser: sygeplejerske, murer, maskinmester og pædagog, men også hvordan disse uddannelser traditionelt præsenteres på fx Google. I sidstnævnte del af undersøgelsen er det målet, at eleverne bliver bedre til at se kritisk på de kønnede normer, som er tilknyttet særligt øvelsens udvalgte uddannelser. Inden øvelsen går i gang, skal du gøre grupperne opmærksomme på, at et par af grupperne efter øvelsen skal præsentere deres skema for resten af klassen.Uddybende lærervejledning til spørgsmålene i øvelsesark 2:
SPØRGSMÅL 1-4:
Eleverne skriver først ”håndværker” i Google og noterer i øvelsesarket, hvor mange af de første 20 billedehits, der er af mænd (hvis der er nogle). De gør det samme for de tre andre udvalgte uddannelser. Efterfølgende skal eleverne beskrive, hvad de 20 mest populære billedhits viser i forhold til fx stemningen på billedet (er den glad/dyster, alvorlig/sjov) og kropspositur (hvad skal billedet ”udstråle” – styrke, ordenssans, maskulinitet?) I spørgsmål 3 skal eleverne på samme måde notere, hvor mange kvinder, der dukker op som billedehits (hvis der er nogle) for de fire udvalgte uddannelser, og i det efterfølgende beskrive de træk, der går igen for de kvinder, der er portrætteret. For sygeplejerske er det måske træk som omsorgsfuldhed, nærvær og en stemning, der er klinisk og steril. Formålet med disse fire første spørgsmål er at gøre eleverne opmærksomme på, hvor stor betydning søgemaskiner har for det billede, vi har af forskellige uddannelser.SPØRGSMÅL 5-6:
Her skal eleverne undersøge procentdelen af mænd og kvinder på de fire udvalgte uddannelser. Kriterier til søgningen kan sættes efter ønskede faglige niveau. En nemmere tilgang er at finde tallene i artikler fra fx DR.dk, KVINFO eller på andre internetsider, der fremkommer via en Google-søgning. Ønskes der et højere fagligt niveau til informationssøgningen, kan du instruere eleverne til at finde tallene på Børneog Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmesider, hvor tallene fremkommer som tabeller. Du kan ud fra tallene på de respektive uddannelser tage en dialog med eleverne om forskellen på antal ansøgere, tilgang og antal beskæftigede i branchen. Hvis eleverne før har arbejdet med fremsøgning af statistik, kan metoder fra dette med fordel inddrages i denne del af øvelsen.SPØRGSMÅL 7-8:
Her skal eleverne beskrive nogle af de ord, de møder, når de søger på uddannelsen på Google.SPØRGSMÅL 9:
Her opfordres eleverne til at reflektere over, hvilke træk, der på baggrund af de læringer, eleverne har gjort sig, opleves at gentage sig i deres Google-søgning. Er der nogle mønstre for disse ord, og er de retvisende / sande for elevernes egne opfattelser af fagene? I sidstnævnte del af undersøgelsen er det målet, at eleverne bliver bedre til at se kritisk på de kønnede normer, som er tilknyttet særligt øvelsens udvalgte uddannelser. Inden øvelsen går i gang, skal du gøre grupperne opmærksomme på, at et par af grupperne efter øvelsen skal præsentere deres skema for resten af klassen i det fælles digitale klasselokale.

OPSAMLING (10 MINUTTER)

3. I plenum udvælger du et par grupper til at præsentere deres skemaer. Hvis gruppernes skemaer minder meget om hinanden, kan du efter to grupper videreudvikle øvelsen, sådan at I fælles i klasselokalet reflekterer over, hvorfor kønsfordelingen på fagene, som eleverne har researchet sig frem til, ser ud som den gør. Eleverne skal afslutte øvelsen ved, at de læser den afsluttende kapiteltekst. Denne perspektiverer opgaven ved at introducere flere indgangsvinkler til at anskue kønsfordelingen i forskellige brancher ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.

I den afsluttende kapiteltekst introduceres eleverne til begreberne horisontal og vertikal kønsfordeling. Den horisontale (vandrette) kønsfordeling anskuer man kønsbalancen på tværs af brancher, mens den vertikale (lodrette) kønsfordeling anskuer kønsfordelingen indenfor brancherne – på tværs af arbejdsopgaverne i en virksomhed. I en tømrervirksomhed er det typisk kvinderne, der sidder på kontoret, og mændene, der arbejder på byggepladsen. På samme måde er det i en vuggestue typisk kvinderne, der passer børnene, og mændene, der ordner det praktiske. Man kan også anskue kønsfordelingen ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv – altså ud fra, hvordan det ser ud, når man ser på, hvor mange kvinder der befinder sig i virksomhedens ledelser.

Lærervejledning 3

Varighed

2 Lektioner

Klassetrin

7. -9. klassetrin

Begreber

Kollektiv identitet
Normer
Personlig identitet
Social identitet
Ydre og Indre jeg

Efter undervisningsforløbet kan eleven:

Eleverne bliver bekendt med forskellige identitetsbegreber
Eleverne bliver bevidste om de forhold, der påvirker konstruktion af deres egen identiet
Eleverne får styrket deres evne til at analysere iog reflektere kritisk over de forhold, der har betydning, der har betydning for deres eget uddannelsesvalg.

Identitet og uddannelsesvalg
Kapitel 3 består af to øvelser og en efterfølgende kapiteltekst. I den første øvelse skal eleverne arbejde med konstruktionen af identitet, og i den anden øvelse skal eleverne arbejde med vejledning af hinanden for på den måde at blive opmærksom på, hvilke forhold der spiller en afgørende rolle for unges uddannelsesvalg. Kapitlet arbejder med begreber som ydre og indre jeg samt personlig, social og kollektiv identitet og bygger videre på den viden om køn, normer og stereotyper, som eleverne har tillært sig gennem de to foregående kapitler.

For mange unge vil valget af uddannelse føles som en stort og vigtigt valg i henhold til deres identitet. Mange føler, at dét uddannelsesvalg, de træffer, vil have en afgørende betydning for, hvem de er og ikke mindst, hvem de bliver som voksne. Fra forskning ved vi, at de unges identitet påvirkes af mange forskellige forhold; familie, socioøkonomiske forhold, venner, sociale medier, normer etc. Derfor sætter dette kapitel fokus på, hvordan de unges identitetsskabelse sættes i spil, når de vælger uddannelse og ligeledes hvordan de oplever deres identitet som en ufuldkommen størrelse, der kan føles og udtrykkes forskelligt, og som påvirkes af både fortidige og fremtidige valg.

Vejledning til øvelse 3
Til øvelsen skal eleverne bruge adgang til en computer med internet, et udprint af øvelsesarkene, inspirationsarket og kapitelteksten samt en blyant.

Øvelserne er estimeret til at vare cirka to lektioner, med 5 minutters introduktion til begge øvelser, 5 minutters læsning af inspirationsarket, 30 minutters gruppearbejde for første del af øvelsen, 30 minutter for anden del af øvelsen og 10 minutters opsamling plenum i klassen.

Formålet med øvelsen er at gøre eleverne bevidste om, hvor mange forskellige faktorer, der er med til at påvirke konstruktionen af deres identitet og dermed gøre dem til den, de er. Øvelsen fungerer som en indledning til øvelse 3b, hvor eleverne skal undersøge relationen mellem identitet og uddannelsesvalg.

FØRSTE DEL AF ØVELSE 3 – 3A (30 MINUTTER):

Øvelsen starter ved, at eleverne arbejder hver for sig.
Bed eleverne starte med at læse “inspirationsarket” grundigt igennem. På inspirationsarket er de forskellige identitetsbegreber listet med forklaringer og tydelige eksempler på, hvad de hver især betyder.
Bed eleverne om hver for sig at tegne deres identitet ved at udfylde den tomme sol på øvelsesarket med deres indre jeg/ jeg-identitet som kernen, og solstrålerne som alle de ydre, personlige, sociale og kollektive forhold og normer, som de mener er med til at gøre dem til den, de er. Eleverne har 20 minutter til at udfylde den.Note til læreren: Mind eleverne om, at de kan orientere sig i inspirationsarket, hvis de bliver i tvivl om, hvilke elementer de skal udfylde solens stråler med. Hvis du oplever, at eleverne har svært ved at komme i gang med øvelsen eller går i stå undervejs, kan du prøve at stille dem følgende spørgsmål:
- Hvilke ord beskriver dig bedst?
- Hvilke af de ord, du bruger til at beskrive dig selv, synes du er vigtigst?
I midten af solen skal eleverne skrive eller tegne de ord eller ting, som beskriver deres indre jeg/deres jeg-identitet. I hver af solens stråler skal eleverne skrive eller tegne de ord eller ting, som er eller har været med til at forme deres indre jeg/deres jeg-identitet.
Når de 20 minutter er gået, går eleverne videre til næste del af øvelsen. Den egentlige opsamling kommer efter næste del af øvelsen. Men ønsker du en kort opsamling, kan du fx spørge ind til, hvor mange forskellige forhold eleverne har listet, som påvirker deres indre jeg/ jeg-identitet, hvor mange forskellige sociale og kollektive identiteter, de har, eller i hvor høj grad, de oplever, at deres barndom, opdragelse og forældre har sat præg på udviklingen af deres identitet og hvordan.
Når eleverne er færdige med øvelsen, beder du dem gennem deres udfyldte identitets-sole – de skal bruge dem i næste del af øvelsen.

NOTE: Øvelsen lægger ikke op til en egentlig opsamling i plenum, da denne kommer efter øvelse 3 del 2. Ønsker du alligevel at samle kort op efter denne øvelse, fordi der eksempelvis går for lang tid mellem de to dele af øvelsen, kan du eksempelvis gøre dette ved at spørge ind til hvor mange forskellige forhold eleverne har fundet frem til påvirker deres indre jeg/ jeg-identitet, hvor mange forskellige sociale og kollektive identiteter de har, om deres barndom og deres forældres opdragelse er en del af deres identitet etc. Du kan skrive deres svar ned på tavlen, og lade dette fungere for inspiration, hvis enkelte elever har haft svært ved at udfylde deres egen sol.

ANDEN DEL AF ØVELSE 3 – 3B (30 MINUTTER):

I denne del af øvelse 3, skal eleverne to-og-to arbejde med deres tanker om uddannelse og forsøge at guide hinanden til valg af uddannelse ud fra en række spørgsmål, som kan minde om dem, en uddannelsesvejleder stiller. På baggrund af disse svar får eleverne ligeledes mulighed for at undersøge mulige uddannelser for deres klassekammerater. De får samtidig mulighed for at undersøge konkret fakta om eksempelvis optagelseskrav, længde på uddannelsen etc. På de forskellige uddannelser, og de får ligeledes indsigt i, hvilke kvalifikationer, værdier og jobmuligheder de forskellige uddannelser indeholder.

Øvelsen er således en mulighed for, at eleverne undersøger og bliver klogere på deres klassekammeraters identitet, og på baggrund af denne kan de undersøge forskellige uddannelsesmuligheder.

Inddel eleverne i grupper á to personer, der sammen skal udføre et vejledningsrollespil. Hver elev i gruppen skal have udleveret de to øvelsesark (både arket, der hedder “vejledningsrollespil” og “uddannelsesskema”). Eleverne skal starte med at arbejde med det ark, der hedder ”vejledningsrollespil.
I grupperne skiftes eleverne til at agere vejleder og elev med udgangspunkt i vejledningsspørgsmålene fra øvelsesarket. På skift interviewer eleverne nu hinanden med udgangspunkt i vejledningsspørgsmålene fra øvelsesarket. Således lærer hver enkelt elev sin makker bedre at kende og opbygger de bedste forudsætninger for at kunne vejlede makkeren bedst muligt. Spørgsmålene minder om de spørgsmål, som en uddannelsesvejleder typisk stiller, og de omhandler både, hvad eleven godt kan lide at lave, hvad eleven drømmer om at arbejde som mv. Eleven, der agerer vejleder, noterer svarene fra sin makker direkte på arket ud fra hvert spørgsmål. Eleverne har i alt 10 minutter til øvelsen, så efter 5. minutters interview bytter eleverne roller, så begge når at agere både vejleder og elev i vejledningsrollespillet.OBS: Eleverne kan her bruge deres identitets-sole fra øvelse 3A som inspiration til deres svar.
Når begge elever er blevet interviewet, skal de hver især arbejde videre ved hver deres computer. Her skal eleverne med udgangspunkt i makkerens svar fra vejledningsrollespillet søge efter uddannelser, som de synes passer til deres makker. Eleverne har 20 minutter til denne del af øvelsen. I uddannelsesskemaet skal eleven notere tre uddannelser, eleven synes passer til makkeren, og hvorfor – ud fra de fire kasser, der er anført i skemaet. Skemaet indeholder overvejelser, der er bygget op om identitetsrelaterede spørgsmål, som eleverne er blevet skarpe på gennem dels den foregående øvelse (identitets-solen) og dels via de små vejledningsinterviews. Uddannelsesskemaet lægger op til, at eleverne skal opstille fire argumenter for, hvorfor den valgte uddannelse passer godt til deres makker. Argumenterne tager udgangspunkt i dét, som eleven har lært om sin makker i vejledningsinterviewet og fra de identitetsbegreber, eleven har fået kendskab til, ved at udfylde en identitets-sol fra øvelse 3 del 1. Argumentationen skal derfor være grundig og saglig, og det er vigtigt, at de i deres søgen efter uddannelse til deres makker også tænker over at åbne muligheder for makkeren og ikke kun vælge de traditionelle og kendte uddannelser.

OPSAMLING (10 MINUTTER)

Inden eleverne vender tilbage fra den sidste del af øvelsen, har du tegnet fire kasser, som illustreret nedenfor. Den første kasse har overskriften ”HVAD?”, den næste ”FORM?”, den tredje ”FORMÅL?” og den sidste ”HVORFOR?”

4. Bed én af grupperne fremlægge øvelsen. Start med at spørge den ene af gruppens to medlemmer, hvilke tre uddannelser eleven har valgt til sin makker, og bed herefter eleven om at vælge èn af de tre, som I, i fællesskab i klassen, går dybden med. Stil herefter spørgsmål, der kommer rundt om:

Hvad man laver på uddannelsen
Hvordan arbejdsformen er på uddannelsen
Hvad uddannelsens formål er

5. Mens eleven fremlægger, skriver du elevens svar op i de fire respektive kasser på tavlen.

6. Spørg ind til, hvordan eleven har anvendt spørgsmålene fra vejledningsrollespillet til at finde frem til de tre uddannelser. Du kan fx spørge ind til, om eleven lagde særligt meget vægt på makkerens yndlingsfag i skolen, hvorvidt det var makkerens interesser, der havde den største betydning i valget af uddannelser, eller hvilken og hvor stor rolle forældrenes uddannelse spillede.

7. Når den første elev i gruppen har fremlagt, kan du enten vælge at lade den anden elev fremlægge sine tre uddannelser, eller du kan vælge én til to nye grupper og gentage trin 3-5.

8. Slut af med en kort diskussion i plenum, hvor I taler om, hvad eleverne har lært om identitet og uddannelsesvalg. Du kan bruge den afsluttende kapitel-tekst til kapitel 3 som inspiration til en afrunding.

Lærervejledning 4

Varighed

2 Lektioner

Klassetrin

7. -9. klassetrin

Begreber

Kollektiv identitet
Normer
Personlig identitet
Social identitet
Socialisering
Ydre og Indre jeg

Efter undervisningsforløbet kan eleven:

Eleverne bliver bekendt med forskellige identitetsbegreber
Eleverne bliver bevidste om de forhold, der påvirker konstruktion af deres egen identiet
Eleverne får styrket deres evne til at analysere iog reflektere kritisk over de forhold, der har betydning, der har betydning for deres eget uddannelsesvalg.

Undersøg et håndværk
Kapitel 4 består af en øvelse og ingen kapiteltekst. I denne øvelse er kapitelteksten erstattet af læsningen af en række artikler udgivet på Boss Ladies hjemmeside, der kan hjælpe eleverne til at blive klogere på udvalgte fag inden for bygge-, anlægs- og installationsbranchen.

Gennem denne øvelse er det formålet, at eleverne fordyber sig i undersøgelsen af en udvalgt branche, får et unik indblik i livet som kvinde i en mandsdomineret branche og får nuanceret deres billede af de praktiske erhvervsuddannelser og håndværksmæssige jobs. Øvelsen tager udgangspunkt i de fag, vi i projektet har arbejdet mest med. Men en oplagt videreudvikling af øvelsen er at lade elever gå lige så grundigt til værks med at undersøge livet som fx mandlig sygeplejerske og pædagog for at få en bredere kønsdimension med.

Vejledning til øvelse 4
Til øvelsen skal eleverne bruge adgang til en computer med internet, et udprint af øvelsesarket og kapitelteksten samt en blyant.

Øvelsen er estimeret til at vare cirka 1 lektion, med 5 minutters introduktion til øvelsen og 40 minutter til at arbejde med øvelsesarket. Her er ingen planlagt opsamling. Men du kan evt. sætte tid af til, at eleverne mødes og præsenterer deres øvelsesark for hinanden.

SELVE ØVELSEN (40 MIN.)

Bed hver gruppe vælge tre af de fag, der er oplistet øverst på øvelsesarket, som de vil undersøge nærmere. Eleverne har 40 minutter til at udfylde øvelsesarket. Eleverne undersøger fagene ud fra spørgsmålene i øvelsesarket, som de skal besvare ved at læse klikke sig rundt i en række artikler skrevet om projektets Boss Ladies Ambassadører, der er ved at uddanne sig til eller er i arbejde som håndværkere. En oversigt over artiklerne kommer frem, så snart eleverne klikker sig videre nederst i højre hjørne på hjemmesiden på knappen ”Gå til afslutning på kapitel 4”.I oversigten ser eleverne kun billeder af kvinderne og deres navn og altså ikke hvilket fag, de arbejder med. Dét skal eleverne selv undersøge ved at klikke sig frem og tilbage i artiklerne. På den måde opfordrer øvelsen også eleverne til at få fordomsfuldt til værks ved fx at dømme på udseende (”Hvem ligner en murer”) for på den måde at blive be- eller afkræftet i deres fordomme.
Når de 40 minutter er gået, og grupperne er færdige med at udfylde spørgsmålene i øvelsesark 4, er undervisningsforløbet gennemført.Note til læreren: Du kan evt. samle op ved at lade et par grupper fremlægge deres øvelsesark.Det er også oplagt at arbejde videre med andre fag, hvor der ligeledes er en skæv kønsfordeling. Fx ved at undersøge, hvordan det er at være mandlig sygeplejerske eller pædagog.Der er bl.a. nogle gode historiske artikler om dét at være mandlig sygeplejerske hos Dansk Sygeplejeråd: https://dsr.dk/dshm/udstillinger/maend-er-ogsaa-sygeplejersker og hos https://kvinfo2020.temporary.dk/maend-vil-stadig-ikke-vaere-sygeplejersker/

Undervisningsforløb

Undervisningsforløbet består af fire dele. Hver del af forløbet begynder med en øvelse og slutter med en kort tekst, der opsummerer øvelsen og sætter den i perspektiv. Til hvert kapitel hører en lærervejledning.

Del 1: Fordomme

Del 1 består af to øvelser og en kapiteltekst. I dette kapitel skal I arbejde med fordomme og med at beskrive en håndværker. I første del af øvelsen, del 1A, skal I udvælge et håndværk, og i anden del af øvelsen, del 1B, som kommer, når I trykker jer videre til næste side, skal I reflektere over jeres valg. Til sidst afsluttes øvelsen med en kapiteltekst. Del 1 varer 1 lektion (45 minutter).

Øvelse 1a

Sådan udføres første del af øvelsen (25 minutter)

Jeres lærer inddeler jer i grupper á 4-6 personer.
Kig grundigt på de 4 billeder nederst på siden og udvælg sammen i gruppen ét håndværk.
Download personskemaet: øvelsesark 1A
I skal nu forestille jer, hvordan en typisk håndværker, der udfører det udvalgte håndværk, er, og svare på spørgsmålene på arket, sådan som I tænker, at en typisk håndværker ville svare. I har i alt 10 minutter til at udfylde denne personkarakteristik.
Gem dine ændringer i dokumentet på din computer.
Gå videre til næste del af øvelsen

PERSONSKEMA TIL BRUG I ØVELSEN

Til at beskrive den valgte håndværker bruges personskemaet nedenfor
Download her

Øvelse 1b

Dette er del 1B af kapitel 1. På næste side afsluttes kapitlet med tekst, billeder og video om normer og fordomme.

Sådan udføres anden del af øvelsen (10 minutter):

Nedenfor ses 4 billeder af forskellige håndværkere, der alle er kvinder. Kig grundigt på billederne og deres erhverv.
Gem refleksionsarket (øvelsesarket ude i højre side) på computeren under navnet “Øvelse 1B” – ellers gemmes svarene ikke.
Sammen skal I nu vurdere, hvorvidt deres personkarakteristik passer til de nye billeder ud fra øvelsesark 1B. I har i alt 10 minutter til at udfylde dette øvelsesark.
I skal svare på følgende:
- Hvorfor?
- Hvilke karaktertræk passer ikke længere til billedet, og hvorfor?
- De karaktertræk i personkarakteristikken, der ikke matcher det nye billede, skal du og din makker i fællesskab omformulere, så de passer til både den kvindelige og mandlige håndværker
Gem dine ændringer i dokumentet på computeren.
Når I er færdige med deres omskrivning af personkarakteristikkerne, samles I med klassen til en fælles opsamling.

Til at sammenligne billederne af håndværkerne bruges refleksionsarket (øvelsesark 1B), som kan downloades som pdf HER.

REFLEKSIONSARK TIL BRUG I ØVELSEN

Husk at downloade og gemme refleksionsarket på computeren, før du begynder at udfylde det – ellers gemmes dine svar ikke.

Download

Afsluttende tekst til del 1

Når man siger ”håndværker”, tænker de fleste nok på en mand i beskidt arbejdstøj med store muskler, der spiser fastfood, drikker øl, og som aldrig kunne finde på at åbne en bog. Er der mere end et af de karaktertræk, du kan genkende fra din egen karakterisering af en typisk håndværker? Så er du ikke alene! Men hvordan kan det være, at der kan komme så ens personkarakteristikker ud af et enkelt ord?

Fordomme er en måde at proppe folk i kasser på:

Hver dag bliver vi bombarderet med tusindvis af oplevelser og indtryk, som skal bearbejdes. Vores hjerne arbejder faktisk konstant på højtryk for at danne sig en mening om alt det, vi oplever. En nem måde at modtage og bearbejde nye indtryk fra andre mennesker er ved at proppe dem i kasser, som allerede er skabt oppe i vores hjerner.

Det er fx ikke grebet ud af den blå luft, at de fleste automatisk tænker på en mand, når de skal forestille sig en håndværker. Faktisk er der kun omkring 9 % kvinder i den danske håndværksbranche, og der vil derfor naturligt være mennesker, der aldrig har set en kvindelig håndværker før. Men hvordan kan det lade sig gøre, at en flok skoleelever har en stort set ens forestilling om, hvordan en håndværker ser ud, og hvad en håndværker spiser, læser, og ser i tv?

Svaret er fordomme!

Fordomme er en slags forestillinger, som bliver skabt i vores hjerne og som vi nogle gange bruger til at beskrive og forstå fænomener eller mennesker gennem. Forestillingerne kommer ikke af sig selv, men af alle de indtryk, vi bliver udsat for i tv, radio eller på de sociale medier. Fx er det som oftest mændene, der spiller rollerne i tv som håndværkere, og i programmer som TV2’s Nybyggerne er det mændene, der tager sig af at slå vægge ned, save og lægge gulv, mens de kvindelige deltagere dekorerer og sætter nips på plads.

Støder vores hjerner på det samme billede tilstrækkelig mange gange, begynder vi at tænke, at det nok er sådan, og at andet virker unormalt eller underligt. På den måde kan vores hjerner fx begynde at tro, at en “rigtig” håndværker er en mand, der ser ud på en bestemt måde. Prøv at kig på beskrivelsen i annoncen nedenfor, hvor et reklamebureau søger efter en helt bestemt type til at spille håndværker i en reklamefilm.

Annonce, hvor der søges efter en mand med store muskler og fuldskæg til at spille en sexet håndværker i en reklamefilm

Forskellige former for køn
Overordnet set, kan man sige, at man kan forstå og snakke om køn på tre forskellige måder; det sociale køn, det psykologiske og det biologiske køn. Når vi taler om det biologiske køn refererer vi til at alle de ting, som man med biologien kan definere et køn ud fra. Det vil sige alt fra ydre og indre kønsorganer til kønshormoner og kromosomer. Det sociale køn derimod er de forestillinger, vi har om de forskellige køn; Hvilke uddannelser og jobs de forskellige køn egner sig bedst til, eller hvordan ’en rigtig pige’ eller ’en rigtig dreng’ skal opføre sig både i skolen, blandt venner og i familien. Når vi taler om det psykologiske køn, kan man sige, at det er en form for kombination af både det biologiske og det sociale køns betydning for det enkelte menneske. Man kan sige, at det psykologiske køn er den måde, man forstår sit eget køn og sin egen kønsidentitet på. Dette med udgangspunkt i biologiens måde at bestemme køn på og de forventninger til køn, som skabes i det sociale.

”En rigtig dreng”
Når man i daglig tale bruger udtryk som ’en rigtig dreng’ eller ‘en rigtig pige’, er udtrykkene oftest knyttet til idéen om det biologiske køn og forestillingen om, at biologien (om man er født som pige eller dreng) har afgørende betydning for, hvordan man er, og hvad man er god til.

Normer, der knytter sig til en persons biologiske køn, kaldes ‘kønsnormer’. I kraft af kønsnormer kan der eksistere nogle forskellige forventninger til drenge og piger om, hvordan de skal være, hvad de skal beskæftige sig med eller sågar arbejde med. Ofte er det disse kønsnormer, der er med til at skabe det sociale køn. Skemaet nedenfor viser en opdeling mellem typisk maskuline og typisk feminine kønsnormer og hvilke jobs, de knytter sig til.

Skemaerne viser maskuline og feminine kønsnormer og de erhverv, disse traditionelt forbindes med.

Som skemaet illustrerer, er der for eksempel en tendens i samfundet til at tro, at fordi man er dreng, så er man god til teknik, og derfor vil man blive en god IT-teknikker – eller omvendt fordi man er man pige, så er man omsorgsfuld og vil derfor blive en god sygeplejerske. På den måde rummer samfundets også meget få nuancer i forestillingerne om, hvad man skal være god til i forskellige jobs. Der mangler fx et blik for, at en god sygeplejerske også skal være teknisk og have en stor naturvidenskabelig viden, mens en god IT-tekniker også skal være empatisk og kunne sætte sig ind i mange forskellige menneskers behov.

Kønsnormer er nogle af de normer, der har allerstørst betydning, når vi ser på uddannelse og arbejdsmarked. Faktisk har Danmark ét af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Det vil sige, at der i Danmark er stor forskel på, hvad piger og drenge uddanner sig til, og hvad mænd og kvinder arbejder som. Det kønsopdelte arbejdsmarked kan enten reproduceres eller brydes, og det skal vi se nærmere på i de næste kapitler.

test

jklsjfgklksd

Del 2: Det Kønsopdelte uddannelsesvalg

Del 2 består af en øvelse og en kapiteltekst. I dette kapitel bliver I klogere på, hvad det kønsopdelte arbejdsmarked er, og hvorfor det er indrettet sådan som det er.

Til sidst afsluttes øvelsen med en kapiteltekst. Del 1 varer 1 lektion (45 minutter)

Øvelse 2

Sådan udføres øvelsen (30 minutter):

Jeres lærer inddeler jer i grupper á to personer.
Gem analysearket (øvelsesarket ude i højre side) på computeren under navnet “Øvelse 2” – ellers gemmes de svar, du skriver ind, ikke.
I denne øvelser skal I undersøge en række udvalgte uddannelser på nettet. Uddannelserne er: håndværker, sygeplejerske, maskinmester og pædagog. I skal blandt andet undersøge fordelingen af mænd og kvinder på uddannelserne, og hvordan uddannelserne præsenteres, når man fx søger på dem på Google. I har 25 minutter til at udfylde analysearket. Når I er færdige, samler I fælles op i klassen.
Gå videre til sidste del af øvelsen

ANALYSEARK TIL BRUG I ØVELSEN

Til at undersøge de udvalgte fag bruges analysearket nedenfor (øvelseark 2), som kan downloades som pdf HER.

Husk at downloade og gemme analysearket på computeren, før du begynder at udfylde det – ellers gemmes dine svar ikke.

Afsluttende tekst til del 2

I Danmark har vi frit uddannelsesvalg. Det betyder, at alle har frihed til at vælge hvilken uddannelse, de har lyst til at tage - selvfølgelig med de krav, som uddannelserne forudsætter mht. karakterer, erfaring, uddannelsesparathed mv. Alligevel er der stor forskel på de valg af uddannelser, som henholdsvis piger og drenge tager, og det medfører en klar kønsfordeling inden for de specifikke fag. Det er det, vi kalder ‘Det kønsopdelte arbejdsmarked’. Men hvordan hænger det sammen, at vi på trods af et frit uddannelsesvalg vælger uddannelse ud fra hvilket køn, vi har? Det skal vi se nærmere på i dette kapitel.

Dengang mændene byggede husene og kvinderne lavede mad

Fra de ældste tider, hvor det daglige arbejde bestod i at skaffe mad for at kunne overleve, har klare roller i familien været nødvendige. Alle i familien havde en klar plads at udfylde. Fædre og sønner lavede det fysisk arbejde udendørs, mens mødre og døtre stod for det huslige arbejde indendørs. Sidst i 1950’erne var ¾ af alle gifte kvinder registeret som husmødre. Men fra 1965 begyndte særligt de unge kvinders erhvervsfrekvens at stige, og i 1970’er var halvdelen af alle gifte kvinder på arbejdsmarkedet.

Ét var dog kvinders adgang til arbejdsmarkedet, noget andet var egentlig ligestilling mellem kønnene. Kvinderne fik som oftest deres første job i fag, der havde relation til det, man betragtede som ”kvindelige dyder”, såsom omsorg, pleje og opdragelse. Disse såkaldte ”kvindefag” var som regel dårligere betalt end traditionelle ”mandefag”.

Selvom det er lang tid siden, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet, er der stadig den dag i dag stor forskel på de typer af jobs, som mænd og kvinder udfører, og de uddannelser, de tager. Det viser figuren nedenfor.

Der er mange grunde til, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt

Danmark ligger blandt top tre, når det kommer til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, hvis man ser på antallet af beskæftigede kvinder fra 15-64 år*. Ser man derimod på kvinders arbejdstid er den lavere end mændenes, blandt andet fordi mange flere kvinder vælger at gå ned i tid, når de får børn. Dykker vi altså dybere ned i tallene, viser der sig alligevel nogle mønstre, der peger tilbage i tiden. Vi skal se på en del af problemet, som dels ligger i den horisontale kønsfordeling, og dels i den vertikale kønsfordeling på det danske arbejdsmarked.

Som figuren ovenfor illustrerer, er der en stor ubalance i nogle af de mest klassiske erhverv på det danske arbejdsmarked. Dette kaldes en horisontal (vandret) kønsfordeling, fordi man ser på kønsbalancen på tværs af brancher. Men også på arbejdspladsen kommer kønsfordelingen til udtryk. I en tømrervirksomhed er det typisk kvinderne, der sidder på kontoret, og mændene, der er ude at bygge. På samme måde er det i en vuggestue kvinderne, der passer børnene, og mændene, der ordner det praktiske. Man kan også se på kønsfordelingen ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv – altså på, hvordan det ser ud, når man ser på, hvor mange kvinder der befinder sig i virksomhedens ledelser. Det kalder man den vertikale (lodrette) kønsfordeling.

Del 3: Identitet og uddannelsesvalg

Del 3 består af to øvelser og en kapiteltekst. I dette kapitel skal I arbejde med at forstå, hvad identitet er, og hvordan vores identitet både påvirker og påvirkes, når vi træffer et stort valg, som f.eks. valg af uddannelse.

I første del af øvelsen, del 3A, skal I lære, hvad identitet er, og tegne jeres egne identiteter, mens I i anden del af øvelsen, 3B, som I skal arbejde videre med i næste lektion, skal forsøge at lege uddannelsesvejledere to-og-to og finde tre mulige uddannelser til en klassekammerat. Til sidst afsluttes øvelsen med en opsamling i klassen og en kapiteltekst. Hele del 3 er estimeret til at vare cirka 2 lektioner (1,5 time).

Øvelse 3a

Sådan udføres første del af øvelsen (40 minutter)

Kapitel 3 består af to øvelser og en kapiteltekst. I dette kapitel skal I arbejde med at forstå, hvad identitet er, og hvordan vores identitet både påvirker og påvirkes, når vi træffer et stort valg, som f.eks. valg af uddannelse.

I første del af øvelsen, del 3A, skal I lære, hvad identitet er, og tegne jeres egne identiteter, mens I i anden del af øvelsen, 3B, som I skal arbejde videre med i næste lektion, skal forsøge at lege uddannelsesvejledere to-og-to og finde tre mulige uddannelser til en klassekammerat. Til sidst afsluttes øvelsen med en opsamling i klassen og en kapiteltekst. Hele kapitel 3 er estimeret til at vare cirka 2 lektioner (1,5 time).

I starter med at gennemgå inspirationsarket fælles i klassen. Det bruger I 20 minutter på.
Herefter arbejder I individuelt. Du kan starte med at læse inspirationsarket igennem for dig selv, hvis du har lyst.
Nu skal du i gang med at ”tegne” din egen identitet. Det gør du ved at udfylde de tomme stråler/pile på solen på øvelsesark 3A. I hver af solens stråler skriver eller tegner du ord eller ting, som er eller har været med til at forme dit indre jeg/din jeg-identitet. Der står forskellige eksempler på, hvad du kan skrive i strålerne/pilene på øvelsesarket, og du må gerne tegne flere stråler på, hvis du har brug for det. Du har 20 minutter til denne del. Husk, at du kan bruge inspirationsarket, hvis du bliver i tvivl om de forskellige begreber.
Når du er færdig, skal I videre til øvelse 3B.

INSPIRATIONS- OG ØVELSESARK TIL BRUG I ØVELSEN

Til at blive klogere på de forskellige identitetsbegreber kan du bruge inspirationsarket og til at tegne din egen identitet kan du bruge øvelsesarket. Du kan downloade begge ark som pdf HER.

Hvis du udfylder øvelsesarket på din computer, så husk at downloade og gemme pdf’en på computeren, før du begynder at udfylde det – ellers gemmes de svar, du skriver ind, ikke.

Øvelse 3b

Dette er del 3B af kapitel 3. På næste side afsluttes kapitlet med tekst og billeder om uddannelse og identitet.

Jeres lærer starter med at introducere øvelsen og dele jer ind i grupper á to.
I grupperne skal I nu lave et vejledningsrollespil. I skal bruge øvelsesark 3B til dette. Her finder I de spørgsmål, som I skal stille hinanden.
Gem øvelsesarket med vejlederspørgsmål og uddannelseskemaet (ude i højre side) på computeren under navnene – ellers gemmes svarene ikke.
I skal skiftes i gruppen til at spille vejleder og elev. Når man spiller ”vejlederen”, skal man lade som om, det er en vejledersituation, og bruge de otte spørgsmål på øvelsesarket til at lære “eleven” bedre at kende. Spørgsmålene minder om typiske spørgsmål en uddannelsesvejleder kan finde på at stille, og de handler fx om hvad din makker godt kan lide at lave, hvad din makker drømmer om at lave som voksen mv. I har 10 minutter til denne del, dvs. 5 minutter til hvert interview. I skal starte med at én interviewer og skriver svarene ned på øvelsesarket. Derefter bytter I roller, så den anden interviewer og skriver svarene ned. Husk I kan bruge jeres identitetssole fra tidligere som inspiration.
Når de 10 minutter er gået, og I begge har interviewet hinanden, skal I arbejde videre hver for sig ved en computer. Her skal I hver finde frem til tre uddannelser, som I synes passer til jeres makker, ud fra de svar I har noteret under ”vejledningsinterviewet”. I skal bruge uddannelsesskemaet til dette.
Skriv hvilke tre uddannelser, du synes passer til din makker. Du skal argumentere for, hvorfor uddannelsen passer, ved at svare på spørgsmålene i de fire kasser på arket. Du har 20 minutter til denne del af øvelsen.
Til sidst samler I fælles op i klassen.

ØVELSESARK OG UDDANNELSESSKEMA TIL BRUG I ØVELSEN

De spørgsmål du skal stille din makker i øvelsen kan du finde på øvelsesarket med vejlederspørgsmål. I uddannelsesskemaet, skal du skrive fakta om de uddannelser du synes passer til din makker. Du kan downloade begge ark som pdf HER.

Hvis du udfylder uddannelsesskemaet på din computer, så husk at downloade og gemme pdf’en på computerens skrivebord, før du begynder at udfylde den – ellers gemmes teksten ikke.

Afsluttende tekst på del 3

Vores identitet er dét, der gør os særlige, dét, der adskiller os fra andre, og dét, der gør os til dem, vi er.

Identitet er som en slags historie, vi kan fortælle om os selv. Historien har en hovedkarakter – en slags en indre kerne -, men påvirkes samtidig af en masse forskellige hændelser og andre karakterer. Vi bliver ved med at skrive på historien hele livet, men særligt mens vi er børn og unge, udvikles den meget.

De første kapitler af vores identitetshistorie skrives, mens vi er børn. Her er det særligt vores forældre eller andre primære omsorgspersoner, der skriver på historien. Når vi vokser op og bliver unge, begynder vi mere og mere selv at være med til at skrive på historien. En af de episoder, som mange føler, er et vigtigt kapitel af historien, er valg af uddannelse efter folkeskolen.

Identitet og uddannelsesvalg

Vi har allerede lært, at selvom vi i Danmark i princippet har frit valg på alle hylder, når vi skal vælge uddannelse, så er der mange usynlige faktorer, der påvirker det valg.

I Danmark kan vi se, at der er to ting, der påvirker unges valg af uddannelse rigtig meget. Det første er forældre – og ikke bare forældres egne valg af uddannelser -, men også deres holdninger til, hvilke uddannelser deres børn skal vælge. Den anden ting, der påvirker meget, er unges interesser og tanker om identitet.

Påvirkning hjemmefra

Har du nogensinde tænkt over, om den uddannelse, du tænker på at vælge lige nu, minder om en uddannelse, som én af dine forældre har taget? Eller om den uddannelse, du tænker på at vælge lige nu, er noget, som ville gøre dine forældre glade?

Hvis du kan svare ja til det, så er du helt ligesom næsten alle andre unge i Danmark. Undersøgelser viser nemlig, at vores forældre er dem, der påvirker vores uddannelsesvalg allermest. Påvirkningen kan både være direkte, som fx når vores forældre fortæller os, at en gymnasial uddannelse altid er god at falde tilbage på, eller at der altid vil være brug for læger i samfundet, og derfor er det en god idé at læse medicin. Påvirkningen kan også være mere indirekte og kan fx ske gennem forældres eget uddannelsesvalg, en storebror eller storesøsters eller gennem den generelle måde, som vores forældre har opdraget os på.

Identitet og interesser

Du har sikkert også på et tidspunkt tænkt, at du gerne vil vælge en uddannelse, der rummer en masse af de ting, som du interesserer dig for, og at du gerne vil kunne identificere dig med den uddannelse, du vælger. I så fald er du igen ligesom langt de fleste andre unge mennesker i Danmark. Interesser og identitet er nemlig dét, der påvirker vores uddannelsesvalg næstmest. Derfor kan det også føles rigtig svært at skulle vælge, når man måske føler, at ens identitetshistorie stadig er i gang med at blive skrevet færdig, og at man har mange forskellige interesser.

Det “sikre” uddannelsesvalg

Når både forældre, interesser, identitet og måske også venner skal tilgodeses i valget af uddannelse, kan det virke helt uoverskueligt. Derfor kan det føles rart at træffe et valg, der føles sikkert, og som er noget, vi kender.

Derfor vil de fleste af os tænke, at hvis dét at være hjælpsom, social eller fysisk aktiv er en del af vores jeg-identitet, så kan en uddannelse som sygeplejerske fx virke som det naturlige valg. De fleste af os tænker ikke over, at uddannelsen som fx tømrer eller struktør indeholder mange af de samme elementer.

Køn og uddannelsesvalg

Køn er (også) en stor identitetsmarkør, og de fleste mennesker føler, at deres køn er en stor del af deres identitet – både når man identificerer sig med sit køn, og når man ikke gør.

Undersøgelser og forskning peger på, at når unge mennesker skal vælge uddannelse, så spiller deres køn en rigtig stor rolle, og i Danmark har vi et af de mest kønsopdelte uddannelsesvalg i hele verden.

I skemaerne nedenfor kan du se fordelingen af unges uddannelsesvalg efter 9. klasse samt kønsfordelingen på de forskellige ungdomsuddannelser.

Del 4: Undersøg et håndværk

Del 4 består af en øvelser og ingen kapiteltekst. I dette kapitel får I et unikt indblik i livet som kvindelig håndværker i bygge-, anlægs- og teknikbranchen. I skal møde kvinder, der er så dygtige med deres hænder, at de kan bygge broer, mure huse, lave stråtækte tage, tilslutte vandrør og meget mere. Ikke mindst vil det give jer et nuanceret billede af, hvad en håndværker er og kan. Del 4 varer ca. 1 lektion

Øvelse 4

Sådan udføres øvelsen (40 minutter):

Jeres lærer inddeler jer i grupper á 2 personer.
Gem undersøgelsesarket (øvelsesarket ude i højre side) på computeren under navnet “Øvelse 4” – ellers gemmes de svar, du skriver ind, ikke.
I hver grupper vælger I tre af de fag, der er oplistet øverst på øvelsesark 4, som I gerne vil undersøge nærmere. I har 40 minutter til at udfylde øvelsesarket. I skal undersøge fagene ud fra spørgsmålene i øvelsesarket, som I kan finde svar på ved at klikke jer rundt på www.boss-ladies.dk under fanen ”Mød Ambassadørerne”. Artiklerne handler om Boss Ladies’ rollemodeller, nemlig kvinder, der er ved at uddanne sig til eller arbejder som håndværkere.
Når de 40 minutter er gået, og grupperne er færdige med at udfylde spørgsmålene i øvelsesark 4, er undervisningsforløbet gennemført.

UNDERSØGELSESARK TIL BRUG I ØVELSEN

Til at undersøge fagene bruges undersøgelsesarket nedenfor (øvelsesark 4), som kan downloades som pdf HER.

Hvis du udfylder øvelsesarket på din computer, så husk at downloade og gemme pdf’en på computeren, før du begynder at udfylde det – ellers gemmes de svar, du skriver ind, ikke.

Afslutning på del 4

Nedenfor ses en række af de kvindelige håndværkere, der er Boss Ladies Ambassadører. Det er kun deres billeder og navne, der vises. I øvelsen bedes du klikke dig rundt blandt ambassadørerne og finde frem til informationer om de fag, du har valgt at undersøge.

Hvorfor dine fordomme begrænser dig, og hvordan du kan vriste dig fri af dem

Få diversitet ind i jeres digitale rekrutteringsmateriale

Vejledning til, hvordan man etablerer et godt kvindeligt fællesskab på erhvervsskolerne

Lær de centrale benspænd at kende for kvinder i de mandsdominerede fag

Sådan skaber I gode brobygningsforløb

Guideline

Sådan skaber I gode brobygningsforløb