En analyse af udvalgte erhvervsskolers digitale rekrutteringsmateriale til brug for alle, der ønsker et inkluderende og attraktivt rekrutteringsmateriale.
Erhvervsskoler over hele landet ønsker at tiltrække en større og mere divérs gruppe elever. Derfor er det oplagt at se nærmere på erhvervsskolernes rekrutteringsmateriale for at sikre, at den rette elevgruppe kan spejle sig i det materiale, der er til rådighed. Metoden: Analysen tager afsæt i de metoder og resultater, som IT-Universitetet (ITU) har skabt
Få diversitet ind i jeres digitale rekrutteringsmateriale Læs videre »
Hvorfor er det vigtigt at arbejde med at skabe mere netværk på erhvervsskolerne? En håndværksuddannelse åbner dørene til et spændende og forskelligartet arbejdsliv, en god karriere, og ikke mindst et arbejdsliv med stor jobsikkerhed. Således står Danmark i dag til at mangle op mod 17.000 kvalificerede faglærte inden for bygge-, anlægs- og installationsbranchen allerede i
Vejledning til, hvordan man etablerer et godt kvindeligt fællesskab på erhvervsskolerne Læs videre »
I denne video opstiller forsker Sabrina Vitting-Seerup de allermest centrale udfordringer i branchen. Udfordringer, som er skyld i, at så få piger og unge kvinder søger erhvervsskolens mandsdominerede fag og bliver fastholdt. Benspændene tager udgangspunkt i de fortællinger, som vores mere end 300 Boss Ladies-ambassadører har delt, og danner også afsæt for de aktiviteter, som
Lær de centrale benspænd at kende for kvinder i de mandsdominerede fag Læs videre »
I ved det sikkert allerede; brobygningsforløb er en enestående mulighed for at gøre et godt indtryk på potentielt kommende elever. Det er hér de får deres første indtryk af erhvervsskolens mange muligheder, og for nogle også første gang de får værktøj i hånden, og med dét muligheden for at mærke suset, når man kan få
Sådan skaber I gode brobygningsforløb Læs videre »
Forløb: Det kønsopdelte uddannelsesvalg Læs videre »
Der er ikke noget i den danske lovgivning der forhindrer dig i at tage lige netop den uddannelses du vil. Alligevel ser vi tydelige mønstre i hvilke uddannelser, der bliver valgt – især når vi ser påde unges køn. Faktisk er det danske arbejdsmarked et af de mest kønsopdelte i verden. Således ses det typisk, at piger og unge kvinder vælger at uddanne sig inden for omsorg, sundhed, kontor og humaniora, mens drenge og unge mænd typisk uddanner sig inden for håndværk, teknik, IT og naturvidenskab.
Formålet med dette undervisningsforløb er, at elever over hele landet, i mødet med projektet Boss Ladies og vores ambassadører, kan blive bevidste om de forhold, der ligger til grund for det kønsopdelte arbejdsmarked. Med den viden i baghovedet er det vores håb, at eleverne vil få den bedst mulige forudsætning for at vælge uddannelse ud fra deres interesser og talent fremfor at lade deres køn afgøre deres fremtid.
Undervisningsforløbet skriver sig ind i flere relevante fag og emner, der er en del af pensum i 7.-9- klasse, bl.a. fagene samfundsfag, dansk, sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab og emnet uddannelse og job. Skemaet nedenfor viser et overblik over de kompetenceområder, færdighedsmål og vidensmål, som eleverne opnår gennem undervisningsforløbets kapitler og øvelser.
Undervisningsforløbet består af fire kapitler, følgende kapitler, der hver indeholder én øvelse og én kapiteltekst, der kan perspektivere de konklusioner, eleverne er kommet frem til gennem øvelsen. Vi har valgt denne opbygning for at sikre, at eleverne kan tilgå hver enkel øvelse med en åbenhed og en umiddelbarhed, som vi finder essentiel ift. at få størst mulig læring ud af hver enkel øvelse og af forløbet som et hele. Vi vil til eksempel gerne lade eleverne opleve hvordan deres egne kønnede fordomme kommer i spil, i øvelse 1, før vi giver dem den teoretiske baggrundsviden om kønnede normer.
Kapitlerne er følgende:
Kapitel 1: Fordomme
Kapitel 2: Det kønsopdelte arbejdsmarked
Kapitel 3: Identitet og uddannelsesvalg
Kapitel 4: Undersøg et håndværk
De fire kapitler giver tilsammen en grundlæggende viden og basale redskaber til at reflektere over, hvad der ligger bag det kønsopdelte uddannelsesvalg og altså også hvilke faktorer, der spiller en rolle for den enkelte elevs valg af uddannelse. I sidste kapitel stiller vi skarpt på nogle af de brancher, der er allermest kønsopdelte, for med afsæt i disse at inspirere elever, der kunne have lyst til at træffe et kønsutraditionelt uddannelse. Her møder eleverne projektets ambassadører, der er kvinder, der har valgt at uddanne sig som fx. tækker, elektriker, indsutritekniker eller cykelsmed – nogle fag, der traditionelt set mest har valgt af mænd. Vi kalder dem (og projektet) Boss Ladies, fordi de har haft mod til at trodse samfundets forventninger om, hvad piger og kvinder kan og skal arbejde med – og er gået deres helt egne veje.
Du kan tilgå lærervejlednignerne samlet eller enkeltvist, ligesom kapitlerne sagtens kan stå for sig selv, omend forløbet i sit hele giver det ebdste udbytte.
God arbejdslyst!
Kilder: KVINFO: “Et arbejde støb t i beton”, Institut for Menneskerettigheder & Børne- og Undervisningsministeriets digitale læringsportal EMU
LÆRINGSMÅL
Undervisningsforløbet består af fire kapitler, følgende kapitler, der hver indeholder én øvelse og én kapiteltekst.
Del 1 består af først en todelt øvelse og så en kapiteltekst. Kapitel 1 er udviklet til at stå alene, men giver allerbedst udbytte, når den udføres som en del af det samlede undervisningsforløb om det kønsopdelte arbejdsmarked.
Eleverne skal arbejde med redegørelse og analyse gennem udarbejdelsen af en personkarakteristik. Eleverne skal med afsæt i dette reflektere over, hvilken betydning køn har for det sprog, vi bruger til at beskrive hhv. mænd og kvinder. Øvelsen skal gøre eleverne i stand til at få øje på og sætte ord på de fordomme, unge typisk har om håndværksfagene og håndværkere. Formålet med den fælles opsamling er at udfordre elevernes syn på køn. Det er derfor vigtigt, at du nysgerrigt og kritisk udfordrer elevernes syn på, hvad der er særligt rettet mod mænd og kvinder. Fremgangsmåden kan for nogle være problematisk, da udgangspunktet reproducerer et normativt og stereotypt syn på køn jf. ”hvad der kun passer på en mand/kvinde”. Men formålet er, at for at diskutere og udfordre rigide kategorier, er det nødvendigt først og fremmest at få dem italesat.
Øvelse 1 består af to øvelsesdele og en efterfølgende kapiteltekst. I første del skal eleverne ud fra fire billeder af forskellige typer håndværk beskrive det, som de forstår som en typisk håndværker. Dette ved at udfylde en personkarakteristik på øvelsesarket. I anden del skal eleverne vurdere, om deres udfyldte personkarakteristik også kan passe på billederne af kvindelige håndværkere og derudfra reflektere over forskellen på maskuline og feminine normer. Til øvelsen skal eleverne bruge et udprint af øvelsesarkene og kapitelteksten samt en blyant.
Øvelsen er estimeret til at vare cirka 1 lektion, med 5 minutters introduktion til øvelsen, 25 minutters gruppearbejde og 15 minutters plenumopsamling i klassen.
ØVELSEN (25 MINUTTER)
6. Når eleverne er færdige med deres omskrivning af personkarakteristikkerne, samles klassen til en fælles opsamling.
OPSAMLING (15 MINUTTER)
7. På tavlen tegner du tre bokse med overskrifterne:
8. Eleverne skriver karaktertræk fra deres personkarakteristik i de bokse,
de selv mener, de hører til. Fælles snakker I om karaktertrækkenes placering ud fra følgende
Det kønsopdelte uddannelsesvalg
Del 2 består af en øvelse og en efterfølgende kapiteltekst. Her skal eleverne arbejde med informationssøgning, redegørelse og analyse til at undersøge, hvordan kønsfordelingen og -repræsentationen ser ud for fire udvalgte uddannelser, og de skal reflektere over, hvorfor det er sådan. Således opnår eleverne viden om og metoder til at forholde sig kritisk og mindre fordomsfuldt til de uddannelser og jobs, der findes på det danske arbejdsmarked.
Vejledning til øvelse 2
Til øvelsen skal eleverne bruge adgang til en computer med internet, et udprint af øvelsesarket og kapitelteksten samt en blyant. Øvelsen er estimeret til at vare cirka 1 lektion, med 5 minutters introduktion til øvelsen, 30 minutters gruppearbejde og 10 minutters plenumopsamling i klassen.
ØVELSERNE (30 MINUTTER)
OPSAMLING (10 MINUTTER)
3. I plenum udvælger du et par grupper til at præsentere deres skemaer. Hvis gruppernes skemaer minder meget om hinanden, kan du efter to grupper videreudvikle øvelsen, sådan at I fælles i klasselokalet reflekterer over, hvorfor kønsfordelingen på fagene, som eleverne har researchet sig frem til, ser ud som den gør. Eleverne skal afslutte øvelsen ved, at de læser den afsluttende kapiteltekst. Denne perspektiverer opgaven ved at introducere flere indgangsvinkler til at anskue kønsfordelingen i forskellige brancher ud fra et samfundsmæssigt perspektiv.
I den afsluttende kapiteltekst introduceres eleverne til begreberne horisontal og vertikal kønsfordeling. Den horisontale (vandrette) kønsfordeling anskuer man kønsbalancen på tværs af brancher, mens den vertikale (lodrette) kønsfordeling anskuer kønsfordelingen indenfor brancherne – på tværs af arbejdsopgaverne i en virksomhed. I en tømrervirksomhed er det typisk kvinderne, der sidder på kontoret, og mændene, der arbejder på byggepladsen. På samme måde er det i en vuggestue typisk kvinderne, der passer børnene, og mændene, der ordner det praktiske. Man kan også anskue kønsfordelingen ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv – altså ud fra, hvordan det ser ud, når man ser på, hvor mange kvinder der befinder sig i virksomhedens ledelser.
Identitet og uddannelsesvalg
Kapitel 3 består af to øvelser og en efterfølgende kapiteltekst. I den første øvelse skal eleverne arbejde med konstruktionen af identitet, og i den anden øvelse skal eleverne arbejde med vejledning af hinanden for på den måde at blive opmærksom på, hvilke forhold der spiller en afgørende rolle for unges uddannelsesvalg. Kapitlet arbejder med begreber som ydre og indre jeg samt personlig, social og kollektiv identitet og bygger videre på den viden om køn, normer og stereotyper, som eleverne har tillært sig gennem de to foregående kapitler.
For mange unge vil valget af uddannelse føles som en stort og vigtigt valg i henhold til deres identitet. Mange føler, at dét uddannelsesvalg, de træffer, vil have en afgørende betydning for, hvem de er og ikke mindst, hvem de bliver som voksne. Fra forskning ved vi, at de unges identitet påvirkes af mange forskellige forhold; familie, socioøkonomiske forhold, venner, sociale medier, normer etc. Derfor sætter dette kapitel fokus på, hvordan de unges identitetsskabelse sættes i spil, når de vælger uddannelse og ligeledes hvordan de oplever deres identitet som en ufuldkommen størrelse, der kan føles og udtrykkes forskelligt, og som påvirkes af både fortidige og fremtidige valg.
Vejledning til øvelse 3
Til øvelsen skal eleverne bruge adgang til en computer med internet, et udprint af øvelsesarkene, inspirationsarket og kapitelteksten samt en blyant.
Øvelserne er estimeret til at vare cirka to lektioner, med 5 minutters introduktion til begge øvelser, 5 minutters læsning af inspirationsarket, 30 minutters gruppearbejde for første del af øvelsen, 30 minutter for anden del af øvelsen og 10 minutters opsamling plenum i klassen.
Formålet med øvelsen er at gøre eleverne bevidste om, hvor mange forskellige faktorer, der er med til at påvirke konstruktionen af deres identitet og dermed gøre dem til den, de er. Øvelsen fungerer som en indledning til øvelse 3b, hvor eleverne skal undersøge relationen mellem identitet og uddannelsesvalg.
FØRSTE DEL AF ØVELSE 3 – 3A (30 MINUTTER):
I midten af solen skal eleverne skrive eller tegne de ord eller ting, som beskriver deres indre jeg/deres jeg-identitet. I hver af solens stråler skal eleverne skrive eller tegne de ord eller ting, som er eller har været med til at forme deres indre jeg/deres jeg-identitet.
NOTE: Øvelsen lægger ikke op til en egentlig opsamling i plenum, da denne kommer efter øvelse 3 del 2. Ønsker du alligevel at samle kort op efter denne øvelse, fordi der eksempelvis går for lang tid mellem de to dele af øvelsen, kan du eksempelvis gøre dette ved at spørge ind til hvor mange forskellige forhold eleverne har fundet frem til påvirker deres indre jeg/ jeg-identitet, hvor mange forskellige sociale og kollektive identiteter de har, om deres barndom og deres forældres opdragelse er en del af deres identitet etc. Du kan skrive deres svar ned på tavlen, og lade dette fungere for inspiration, hvis enkelte elever har haft svært ved at udfylde deres egen sol.
ANDEN DEL AF ØVELSE 3 – 3B (30 MINUTTER):
I denne del af øvelse 3, skal eleverne to-og-to arbejde med deres tanker om uddannelse og forsøge at guide hinanden til valg af uddannelse ud fra en række spørgsmål, som kan minde om dem, en uddannelsesvejleder stiller. På baggrund af disse svar får eleverne ligeledes mulighed for at undersøge mulige uddannelser for deres klassekammerater. De får samtidig mulighed for at undersøge konkret fakta om eksempelvis optagelseskrav, længde på uddannelsen etc. På de forskellige uddannelser, og de får ligeledes indsigt i, hvilke kvalifikationer, værdier og jobmuligheder de forskellige uddannelser indeholder.
Øvelsen er således en mulighed for, at eleverne undersøger og bliver klogere på deres klassekammeraters identitet, og på baggrund af denne kan de undersøge forskellige uddannelsesmuligheder.
OPSAMLING (10 MINUTTER)
Inden eleverne vender tilbage fra den sidste del af øvelsen, har du tegnet fire kasser, som illustreret nedenfor. Den første kasse har overskriften ”HVAD?”, den næste ”FORM?”, den tredje ”FORMÅL?” og den sidste ”HVORFOR?”
4. Bed én af grupperne fremlægge øvelsen. Start med at spørge den ene af gruppens to medlemmer, hvilke tre uddannelser eleven har valgt til sin makker, og bed herefter eleven om at vælge èn af de tre, som I, i fællesskab i klassen, går dybden med. Stil herefter spørgsmål, der kommer rundt om:
5. Mens eleven fremlægger, skriver du elevens svar op i de fire respektive kasser på tavlen.
6. Spørg ind til, hvordan eleven har anvendt spørgsmålene fra vejledningsrollespillet til at finde frem til de tre uddannelser. Du kan fx spørge ind til, om eleven lagde særligt meget vægt på makkerens yndlingsfag i skolen, hvorvidt det var makkerens interesser, der havde den største betydning i valget af uddannelser, eller hvilken og hvor stor rolle forældrenes uddannelse spillede.
7. Når den første elev i gruppen har fremlagt, kan du enten vælge at lade den anden elev fremlægge sine tre uddannelser, eller du kan vælge én til to nye grupper og gentage trin 3-5.
8. Slut af med en kort diskussion i plenum, hvor I taler om, hvad eleverne har lært om identitet og uddannelsesvalg. Du kan bruge den afsluttende kapitel-tekst til kapitel 3 som inspiration til en afrunding.
Undersøg et håndværk
Kapitel 4 består af en øvelse og ingen kapiteltekst. I denne øvelse er kapitelteksten erstattet af læsningen af en række artikler udgivet på Boss Ladies hjemmeside, der kan hjælpe eleverne til at blive klogere på udvalgte fag inden for bygge-, anlægs- og installationsbranchen.
Gennem denne øvelse er det formålet, at eleverne fordyber sig i undersøgelsen af en udvalgt branche, får et unik indblik i livet som kvinde i en mandsdomineret branche og får nuanceret deres billede af de praktiske erhvervsuddannelser og håndværksmæssige jobs. Øvelsen tager udgangspunkt i de fag, vi i projektet har arbejdet mest med. Men en oplagt videreudvikling af øvelsen er at lade elever gå lige så grundigt til værks med at undersøge livet som fx mandlig sygeplejerske og pædagog for at få en bredere kønsdimension med.
Vejledning til øvelse 4
Til øvelsen skal eleverne bruge adgang til en computer med internet, et udprint af øvelsesarket og kapitelteksten samt en blyant.
Øvelsen er estimeret til at vare cirka 1 lektion, med 5 minutters introduktion til øvelsen og 40 minutter til at arbejde med øvelsesarket. Her er ingen planlagt opsamling. Men du kan evt. sætte tid af til, at eleverne mødes og præsenterer deres øvelsesark for hinanden.
SELVE ØVELSEN (40 MIN.)
Undervisningsforløbet består af fire dele. Hver del af forløbet begynder med en øvelse og slutter med en kort tekst, der opsummerer øvelsen og sætter den i perspektiv. Til hvert kapitel hører en lærervejledning.
Del 1 består af to øvelser og en kapiteltekst. I dette kapitel skal I arbejde med fordomme og med at beskrive en håndværker. I første del af øvelsen, del 1A, skal I udvælge et håndværk, og i anden del af øvelsen, del 1B, som kommer, når I trykker jer videre til næste side, skal I reflektere over jeres valg. Til sidst afsluttes øvelsen med en kapiteltekst. Del 1 varer 1 lektion (45 minutter).
Sådan udføres første del af øvelsen (25 minutter)
Til at beskrive den valgte håndværker bruges personskemaet nedenfor
Download her
Dette er del 1B af kapitel 1. På næste side afsluttes kapitlet med tekst, billeder og video om normer og fordomme.
Sådan udføres anden del af øvelsen (10 minutter):
Til at sammenligne billederne af håndværkerne bruges refleksionsarket (øvelsesark 1B), som kan downloades som pdf HER.
Husk at downloade og gemme refleksionsarket på computeren, før du begynder at udfylde det – ellers gemmes dine svar ikke.
Fordomme er en måde at proppe folk i kasser på:
Hver dag bliver vi bombarderet med tusindvis af oplevelser og indtryk, som skal bearbejdes. Vores hjerne arbejder faktisk konstant på højtryk for at danne sig en mening om alt det, vi oplever. En nem måde at modtage og bearbejde nye indtryk fra andre mennesker er ved at proppe dem i kasser, som allerede er skabt oppe i vores hjerner.
Det er fx ikke grebet ud af den blå luft, at de fleste automatisk tænker på en mand, når de skal forestille sig en håndværker. Faktisk er der kun omkring 9 % kvinder i den danske håndværksbranche, og der vil derfor naturligt være mennesker, der aldrig har set en kvindelig håndværker før. Men hvordan kan det lade sig gøre, at en flok skoleelever har en stort set ens forestilling om, hvordan en håndværker ser ud, og hvad en håndværker spiser, læser, og ser i tv?
Svaret er fordomme!
Fordomme er en slags forestillinger, som bliver skabt i vores hjerne og som vi nogle gange bruger til at beskrive og forstå fænomener eller mennesker gennem. Forestillingerne kommer ikke af sig selv, men af alle de indtryk, vi bliver udsat for i tv, radio eller på de sociale medier. Fx er det som oftest mændene, der spiller rollerne i tv som håndværkere, og i programmer som TV2’s Nybyggerne er det mændene, der tager sig af at slå vægge ned, save og lægge gulv, mens de kvindelige deltagere dekorerer og sætter nips på plads.
Støder vores hjerner på det samme billede tilstrækkelig mange gange, begynder vi at tænke, at det nok er sådan, og at andet virker unormalt eller underligt. På den måde kan vores hjerner fx begynde at tro, at en “rigtig” håndværker er en mand, der ser ud på en bestemt måde. Prøv at kig på beskrivelsen i annoncen nedenfor, hvor et reklamebureau søger efter en helt bestemt type til at spille håndværker i en reklamefilm.
Forskellige former for køn
Overordnet set, kan man sige, at man kan forstå og snakke om køn på tre forskellige måder; det sociale køn, det psykologiske og det biologiske køn. Når vi taler om det biologiske køn refererer vi til at alle de ting, som man med biologien kan definere et køn ud fra. Det vil sige alt fra ydre og indre kønsorganer til kønshormoner og kromosomer. Det sociale køn derimod er de forestillinger, vi har om de forskellige køn; Hvilke uddannelser og jobs de forskellige køn egner sig bedst til, eller hvordan ’en rigtig pige’ eller ’en rigtig dreng’ skal opføre sig både i skolen, blandt venner og i familien. Når vi taler om det psykologiske køn, kan man sige, at det er en form for kombination af både det biologiske og det sociale køns betydning for det enkelte menneske. Man kan sige, at det psykologiske køn er den måde, man forstår sit eget køn og sin egen kønsidentitet på. Dette med udgangspunkt i biologiens måde at bestemme køn på og de forventninger til køn, som skabes i det sociale.
”En rigtig dreng”
Når man i daglig tale bruger udtryk som ’en rigtig dreng’ eller ‘en rigtig pige’, er udtrykkene oftest knyttet til idéen om det biologiske køn og forestillingen om, at biologien (om man er født som pige eller dreng) har afgørende betydning for, hvordan man er, og hvad man er god til.
Normer, der knytter sig til en persons biologiske køn, kaldes ‘kønsnormer’. I kraft af kønsnormer kan der eksistere nogle forskellige forventninger til drenge og piger om, hvordan de skal være, hvad de skal beskæftige sig med eller sågar arbejde med. Ofte er det disse kønsnormer, der er med til at skabe det sociale køn. Skemaet nedenfor viser en opdeling mellem typisk maskuline og typisk feminine kønsnormer og hvilke jobs, de knytter sig til.
Skemaerne viser maskuline og feminine kønsnormer og de erhverv, disse traditionelt forbindes med.
Som skemaet illustrerer, er der for eksempel en tendens i samfundet til at tro, at fordi man er dreng, så er man god til teknik, og derfor vil man blive en god IT-teknikker – eller omvendt fordi man er man pige, så er man omsorgsfuld og vil derfor blive en god sygeplejerske. På den måde rummer samfundets også meget få nuancer i forestillingerne om, hvad man skal være god til i forskellige jobs. Der mangler fx et blik for, at en god sygeplejerske også skal være teknisk og have en stor naturvidenskabelig viden, mens en god IT-tekniker også skal være empatisk og kunne sætte sig ind i mange forskellige menneskers behov.
Kønsnormer er nogle af de normer, der har allerstørst betydning, når vi ser på uddannelse og arbejdsmarked. Faktisk har Danmark ét af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Det vil sige, at der i Danmark er stor forskel på, hvad piger og drenge uddanner sig til, og hvad mænd og kvinder arbejder som. Det kønsopdelte arbejdsmarked kan enten reproduceres eller brydes, og det skal vi se nærmere på i de næste kapitler.
jklsjfgklksd
Del 2 består af en øvelse og en kapiteltekst. I dette kapitel bliver I klogere på, hvad det kønsopdelte arbejdsmarked er, og hvorfor det er indrettet sådan som det er.
Til sidst afsluttes øvelsen med en kapiteltekst. Del 1 varer 1 lektion (45 minutter)
ANALYSEARK TIL BRUG I ØVELSEN
Til at undersøge de udvalgte fag bruges analysearket nedenfor (øvelseark 2), som kan downloades som pdf HER.
Husk at downloade og gemme analysearket på computeren, før du begynder at udfylde det – ellers gemmes dine svar ikke.
Dengang mændene byggede husene og kvinderne lavede mad
Fra de ældste tider, hvor det daglige arbejde bestod i at skaffe mad for at kunne overleve, har klare roller i familien været nødvendige. Alle i familien havde en klar plads at udfylde. Fædre og sønner lavede det fysisk arbejde udendørs, mens mødre og døtre stod for det huslige arbejde indendørs. Sidst i 1950’erne var ¾ af alle gifte kvinder registeret som husmødre. Men fra 1965 begyndte særligt de unge kvinders erhvervsfrekvens at stige, og i 1970’er var halvdelen af alle gifte kvinder på arbejdsmarkedet.
Ét var dog kvinders adgang til arbejdsmarkedet, noget andet var egentlig ligestilling mellem kønnene. Kvinderne fik som oftest deres første job i fag, der havde relation til det, man betragtede som ”kvindelige dyder”, såsom omsorg, pleje og opdragelse. Disse såkaldte ”kvindefag” var som regel dårligere betalt end traditionelle ”mandefag”.
Selvom det er lang tid siden, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet, er der stadig den dag i dag stor forskel på de typer af jobs, som mænd og kvinder udfører, og de uddannelser, de tager. Det viser figuren nedenfor.
Der er mange grunde til, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt
Danmark ligger blandt top tre, når det kommer til kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, hvis man ser på antallet af beskæftigede kvinder fra 15-64 år*. Ser man derimod på kvinders arbejdstid er den lavere end mændenes, blandt andet fordi mange flere kvinder vælger at gå ned i tid, når de får børn. Dykker vi altså dybere ned i tallene, viser der sig alligevel nogle mønstre, der peger tilbage i tiden. Vi skal se på en del af problemet, som dels ligger i den horisontale kønsfordeling, og dels i den vertikale kønsfordeling på det danske arbejdsmarked.
Som figuren ovenfor illustrerer, er der en stor ubalance i nogle af de mest klassiske erhverv på det danske arbejdsmarked. Dette kaldes en horisontal (vandret) kønsfordeling, fordi man ser på kønsbalancen på tværs af brancher. Men også på arbejdspladsen kommer kønsfordelingen til udtryk. I en tømrervirksomhed er det typisk kvinderne, der sidder på kontoret, og mændene, der er ude at bygge. På samme måde er det i en vuggestue kvinderne, der passer børnene, og mændene, der ordner det praktiske. Man kan også se på kønsfordelingen ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv – altså på, hvordan det ser ud, når man ser på, hvor mange kvinder der befinder sig i virksomhedens ledelser. Det kalder man den vertikale (lodrette) kønsfordeling.
Del 3 består af to øvelser og en kapiteltekst. I dette kapitel skal I arbejde med at forstå, hvad identitet er, og hvordan vores identitet både påvirker og påvirkes, når vi træffer et stort valg, som f.eks. valg af uddannelse.
I første del af øvelsen, del 3A, skal I lære, hvad identitet er, og tegne jeres egne identiteter, mens I i anden del af øvelsen, 3B, som I skal arbejde videre med i næste lektion, skal forsøge at lege uddannelsesvejledere to-og-to og finde tre mulige uddannelser til en klassekammerat. Til sidst afsluttes øvelsen med en opsamling i klassen og en kapiteltekst. Hele del 3 er estimeret til at vare cirka 2 lektioner (1,5 time).
Kapitel 3 består af to øvelser og en kapiteltekst. I dette kapitel skal I arbejde med at forstå, hvad identitet er, og hvordan vores identitet både påvirker og påvirkes, når vi træffer et stort valg, som f.eks. valg af uddannelse.
I første del af øvelsen, del 3A, skal I lære, hvad identitet er, og tegne jeres egne identiteter, mens I i anden del af øvelsen, 3B, som I skal arbejde videre med i næste lektion, skal forsøge at lege uddannelsesvejledere to-og-to og finde tre mulige uddannelser til en klassekammerat. Til sidst afsluttes øvelsen med en opsamling i klassen og en kapiteltekst. Hele kapitel 3 er estimeret til at vare cirka 2 lektioner (1,5 time).
Til at blive klogere på de forskellige identitetsbegreber kan du bruge inspirationsarket og til at tegne din egen identitet kan du bruge øvelsesarket. Du kan downloade begge ark som pdf HER.
Hvis du udfylder øvelsesarket på din computer, så husk at downloade og gemme pdf’en på computeren, før du begynder at udfylde det – ellers gemmes de svar, du skriver ind, ikke.
De spørgsmål du skal stille din makker i øvelsen kan du finde på øvelsesarket med vejlederspørgsmål. I uddannelsesskemaet, skal du skrive fakta om de uddannelser du synes passer til din makker. Du kan downloade begge ark som pdf HER.
Hvis du udfylder uddannelsesskemaet på din computer, så husk at downloade og gemme pdf’en på computerens skrivebord, før du begynder at udfylde den – ellers gemmes teksten ikke.
Vores identitet er dét, der gør os særlige, dét, der adskiller os fra andre, og dét, der gør os til dem, vi er.
Identitet er som en slags historie, vi kan fortælle om os selv. Historien har en hovedkarakter – en slags en indre kerne -, men påvirkes samtidig af en masse forskellige hændelser og andre karakterer. Vi bliver ved med at skrive på historien hele livet, men særligt mens vi er børn og unge, udvikles den meget.
De første kapitler af vores identitetshistorie skrives, mens vi er børn. Her er det særligt vores forældre eller andre primære omsorgspersoner, der skriver på historien. Når vi vokser op og bliver unge, begynder vi mere og mere selv at være med til at skrive på historien. En af de episoder, som mange føler, er et vigtigt kapitel af historien, er valg af uddannelse efter folkeskolen.
Identitet og uddannelsesvalg
Vi har allerede lært, at selvom vi i Danmark i princippet har frit valg på alle hylder, når vi skal vælge uddannelse, så er der mange usynlige faktorer, der påvirker det valg.
I Danmark kan vi se, at der er to ting, der påvirker unges valg af uddannelse rigtig meget. Det første er forældre – og ikke bare forældres egne valg af uddannelser -, men også deres holdninger til, hvilke uddannelser deres børn skal vælge. Den anden ting, der påvirker meget, er unges interesser og tanker om identitet.
Påvirkning hjemmefra
Har du nogensinde tænkt over, om den uddannelse, du tænker på at vælge lige nu, minder om en uddannelse, som én af dine forældre har taget? Eller om den uddannelse, du tænker på at vælge lige nu, er noget, som ville gøre dine forældre glade?
Hvis du kan svare ja til det, så er du helt ligesom næsten alle andre unge i Danmark. Undersøgelser viser nemlig, at vores forældre er dem, der påvirker vores uddannelsesvalg allermest. Påvirkningen kan både være direkte, som fx når vores forældre fortæller os, at en gymnasial uddannelse altid er god at falde tilbage på, eller at der altid vil være brug for læger i samfundet, og derfor er det en god idé at læse medicin. Påvirkningen kan også være mere indirekte og kan fx ske gennem forældres eget uddannelsesvalg, en storebror eller storesøsters eller gennem den generelle måde, som vores forældre har opdraget os på.
Identitet og interesser
Du har sikkert også på et tidspunkt tænkt, at du gerne vil vælge en uddannelse, der rummer en masse af de ting, som du interesserer dig for, og at du gerne vil kunne identificere dig med den uddannelse, du vælger. I så fald er du igen ligesom langt de fleste andre unge mennesker i Danmark. Interesser og identitet er nemlig dét, der påvirker vores uddannelsesvalg næstmest. Derfor kan det også føles rigtig svært at skulle vælge, når man måske føler, at ens identitetshistorie stadig er i gang med at blive skrevet færdig, og at man har mange forskellige interesser.
Det “sikre” uddannelsesvalg
Når både forældre, interesser, identitet og måske også venner skal tilgodeses i valget af uddannelse, kan det virke helt uoverskueligt. Derfor kan det føles rart at træffe et valg, der føles sikkert, og som er noget, vi kender.
Derfor vil de fleste af os tænke, at hvis dét at være hjælpsom, social eller fysisk aktiv er en del af vores jeg-identitet, så kan en uddannelse som sygeplejerske fx virke som det naturlige valg. De fleste af os tænker ikke over, at uddannelsen som fx tømrer eller struktør indeholder mange af de samme elementer.
Køn og uddannelsesvalg
Køn er (også) en stor identitetsmarkør, og de fleste mennesker føler, at deres køn er en stor del af deres identitet – både når man identificerer sig med sit køn, og når man ikke gør.
Undersøgelser og forskning peger på, at når unge mennesker skal vælge uddannelse, så spiller deres køn en rigtig stor rolle, og i Danmark har vi et af de mest kønsopdelte uddannelsesvalg i hele verden.
I skemaerne nedenfor kan du se fordelingen af unges uddannelsesvalg efter 9. klasse samt kønsfordelingen på de forskellige ungdomsuddannelser.
Del 4 består af en øvelser og ingen kapiteltekst. I dette kapitel får I et unikt indblik i livet som kvindelig håndværker i bygge-, anlægs- og teknikbranchen. I skal møde kvinder, der er så dygtige med deres hænder, at de kan bygge broer, mure huse, lave stråtækte tage, tilslutte vandrør og meget mere. Ikke mindst vil det give jer et nuanceret billede af, hvad en håndværker er og kan. Del 4 varer ca. 1 lektion
Til at undersøge fagene bruges undersøgelsesarket nedenfor (øvelsesark 4), som kan downloades som pdf HER.
Hvis du udfylder øvelsesarket på din computer, så husk at downloade og gemme pdf’en på computeren, før du begynder at udfylde det – ellers gemmes de svar, du skriver ind, ikke.
