Nedenstående liste er nogle ting i dit arbejde, som er mistænkt for at kunne påvirke graviditeten. Listen er ikke udtømmende, men er de påvirkninger som oftest ses i bygge-, anlægs- og installationsbranchen, de maritime fag og industriens fag. Hvis du vil se den fulde liste, kan du læse den her på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Vær opmærksom på, at det er generelle retningslinjer, og at der under alle graviditeter kan være individuelle forhold, man skal være opmærksom på. Rådfør dig hos egen læge, hvis du oplever gener i din graviditet.

1. Tunge løft
   1. Det anbefales, at den gravide ikke har enkeltløft over 15kg. Løft på 10-15 kg bør reduceres og den samlede daglige løftemængde bør ikke overstige 1 ton. Grundet mavens tiltagende størrelse og deraf større rækkeafstand kan det være nødvendigt at reducere løftebyrden yderligere i slutningen af 2. trimester.
2. Gående/stående arbejde
   1. Fra 4. graviditetsmåned skal arbejdet tilrettelægges, så den gravide kan veksle mellem at have stående/gående arbejde og siddende arbejde. Det siddende arbejde skal være jævnt fordelt over arbejdsdagen, og det anbefales, at man som gravid højst arbejder stående/gående 1½ time ad gangen. Hvis der ikke er noget siddende arbejde, bør den gravide i stedet have pause. Aflastningsperioderne (dvs. det siddende arbejde eller pausen) bør vare omkring ½ time og samlet bør den gravide ikke arbejde stående/gående mere end 4 timer om dagen. Behovet for aflastning stiger op gennem graviditeten.
3. Kemisk påvirkning
   1. Der er flere forskellige stoffer, du skal være opmærksom på, hvis du arbejder med det som gravid, herunder stoffer, der er fosterskadelige, kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. Typiske problemområder kan være opløsningsmidler f.eks. terpentinmaling og træbehandlingsprodukter, stoffer der afgasser/afdamper, stoffer med ftalater, tungmetaller f.eks. kviksølv eller bly, konserveringsmidler og svejserøg.
4. Støj
   1. Gravide må fra 20. graviditetsuge ikke udsættes for kraftig støj (<85 dB) med lavfrekvente bidrag (<500 Hz) gennem længere perioder af arbejdsdage.
5. Stråling
   1. Både ved udsættelse for ioniserende stråling og ikke-ioniserende stråling (fx i forbindelse med modstandssvejsning eller elektrosvejsning) skal der laves en individuel vurdering og tages nødvendige foranstaltninger, så den gravide ikke udsættes udover fastlagte grænser (se Arbejdstilsynets vejledning for gravide og ammende).
6. Stigearbejde
   1. Op igennem graviditeten, i kraft af at maven vokser og tyngdepunktet ændres, skal man være opmærksom på, at ens balance ændres, og derfor bør man ikke arbejde på stige i længere tid ad gangen.

1. Start med at øge diversiteten i virksomhedens visuelle identitet
   1. Sørg for, at der kønsdiversitet og mangfoldighed i al virksomhedens visuelle materiale: på hjemmesiden og i jobopslag, såvel som flyers og salgsmateriale.
   2. Sørg så vidt muligt for, at kvinderne på billederne er medarbejdere i virksomheden.
2. Fremhæv jobbets værdi​
   1. Sæt ord og billeder på fagets og virksomhedens værdi for samfundet. Italesæt hvilken rolle arbejdet i virksomheden spiller for vores samfund med vægt på de dele af jobbet, der bliver brug for i fremtiden og hvor der er stor jobgaranti.
   2. Læg vægt på de miljø- og klimamæssige aspekter ved jobbet og skriv virksomheden ind i den grønne omstilling – i det omfang det giver mening.
3. Hav fokus på sociale og arbejdsrelaterede aspekter
   1. Giv indblik i virksomhedernes sociale liv og fremhæv fx personaleforening mv. Dette kan især få flere kvinder til at søge job hos jer, fordi de i højere grad end mænd vægter det sociale i valget af arbejdsplads.
   2. Fremhæv de faglige aktiviteter, hvor de ansatte i jeres virksomhed har mulighed for at udvikle sig, som fx talentudvikling, efteruddannelse.
   3. Beskriv andre fordele i jobbet, som man ved er attraktive for især kvinder, såsom fleksible arbejdstider, gode barselsforhold mm.
4. Bryd med fordommen om, at man skal kunne det hele fra starten
   1. Lægt vægt på den læring og værdi, man er med til at skabe ved at arbejde i netop jeres virksomhed, fremfor på de tekniske færdigheder, man skal have for at starte. Selvtillid og tro på egne evner er altafgørende, når jobsøgende skal vælge læreplads og karriere, hvilket især gælder for de kvinder, der ofte har en lavere tiltro til deres egne evner inden for de tekniske fag.
   2. Beskriv jobbet i et motiverende og let forståeligt sprog, og undgå at bruge for mange tekniske begreber, som man ikke kender til, hvis man er ny i branchen, og ikke har familie eller venner, der arbejder i branchen.

1. Etablér retningslinjer for virksomhedens politik imod sexisme
   1. Udarbejd et kodeks eller nogle retningslinjer for, hvordan I håndterer uhensigtsmæssig adfærd såsom krænkende handlinger, mobning, vold og uønsket seksuel opmærksomhed. Inddel arbejdet med kodekset i følgende tre indsatser: forebyggelse, håndtering og opfølgning.
   2. Tag stilling til så mange konkrete situationer som muligt fx; hvad er en acceptabel arbejdspladskultur, hvad er acceptabelt som leder, ift. at fortælle intime detaljer om sit liv eller at blive venner med og kommunikere med sine lærlinge og ansatte på de sociale medier.
   3. Etablér en klar og transparent handleplan, der beskriver hvordan uønskede handlinger m.m. skal håndteres. Herunder klare retningslinjer for hvor og hvem, man skal gå til
   4. Udbred den nødvendige viden om, hvor og hvordan lærlinge og ansatte, kan henvende sig anonymt for at få råd og vejledning, hvis de oplever seksuel chikane eller andre krænkende handlinger på deres lære- eller arbejdsplads.
   5. Gør det klart overfor alle i virksomheden, hvilket ansvar, der ligger i at være kollega/leder/chef/lærlingeansvarlig, og hvordan man lykkes med at agere professionelt i relationen til alle på arbejdspladsen.
   6. Få rådgivning til forebyggelse og håndtering af Arbejdstilsynet hotline til håndtering af krænkende handlinger på 70 22 12 80.
2. Få retningslinjerne ud at leve
   1. Præsentér retningslinjerne bredt for bestyrelse, ledelse, medarbejdere og elever, og gør dem tydelige på virksomhedens hjemmeside og i personalehåndbogen.
   2. Klæd ledere godt på til at tage retningslinjerne i anvendelse, ved at give dem konkrete redskaber og viden om, hvordan de kan spotte, håndtere og forebygge sexisme og seksuel chikane på arbejdspladsen.
   3. Gør retningslinjerne til et fast element i jobopslag, ifm. onboarding af nye medarbejdere, ved velkomst til nye lærlinge og ved branding af virksomheden. Dertil anbefales det at opdatere retningslinjerne med jævne mellemrum ved fx årligt at tage dem op til diskussion på lederseminarer eller på bestyrelsesmøder.
   4. Husk, at retningslinjerne også bør omfatte virksomhedens fysiske indretning. Dette gøres ved at kortlægge de udfordringer, der relaterer sig til fx minoriteters omklædningsfaciliteter, så disse udgør et trygt rum, samt ved at have nultolerance over for fysiske manifestationer af sexisme, såsom nedværdigende tekst og billeder på toiletvægge.
3. Kortlæg viden og bliv klogere på trivsel
   1. Indarbejd spørgsmål i trivselsundersøgelser og APV’er, der knytter sig til krænkende handlinger, sexisme og seksuel chikane. Vær opmærksom på at udfolde begreberne, så I i stedet for at spørge om de har oplevet krænkende handlinger, udfolder begreberne grundigt og konkret (se evt. Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger til inspiration).

1. Det første møde er afgørende
   1. Inviter alle kvindelige elever eller ansatte og udsend på forhånd en invitation med en plan for dagen, så alle ved, hvad de går ind til. Start dagen med en præsentation af, hvilke initiativer uddannelsesinstitutionerne eller virksomheden har igangsat i forhold til diversitet – og hvilke tanker, der ligger bag.
   2. Faciliter mindre grupper med fokus på følgende spørgsmål: Hvilke udfordringer oplever I ved at være kønsminoritet (kvinde), i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen og i branchen generelt? For at starte samtalen, kan I starte med at spørge ind til deres fordomme om branchen, inden de selv startede på uddannelsen, hvordan det har været under deres uddannelse, i deres læretid og da de startede på deres læreplads i en virksomhed. Tag evt. udgangspunkt i Boss Ladies´benspændscirkel. Hvad gøres godt i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen– og hvad bør de gøre mere af? Hvad gøres mindre godt i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen – og hvordan kan virksomheden eller institutionen forbedre det?
   3. Udpeg afslutningsvist en håndfuld punkter, som I kan tage videre til ledelsen eller på anden måde kan bruge til at igangsætte nogle indsatser. Denne del er afgørende for processen, så deltagerne mærker, at deres stemme bliver hørt og taget alvorligt. Derfor er det også vigtigt, at I er sikre på at have ressourcer og mandat til tage beslutninger på selve dagen.
   4. Slut af med noget socialt og hyggeligt, der ikke har et fagligt program, for at aktivere en fællesskabsfølelse hos gruppen.
2. Sæt skub i forandringen
   1. Involvér ledelsen i jeres drøftelser umiddelbart efter første møde. Husk at det skal være anonymt.
   2. Fastsæt hvilke handlinger I kan igangsætte med det samme – og hvilke I vil vente med at handle på.
   3. Skab et kommunikativt forum, hvor I kan kommunikere med netværket, og hvor de kan kommunikere med hinanden. Opdater løbende i forummet om, hvordan det skrider frem med arbejdet.
   4. På andet møde med netværket, skal der være foretaget en konkret forbedring af arbejdsmiljøet, som I kan tage med og vise frem på mødet. Fastsæt herefter, i samarbejde med netværkets deltagere, hvor ofte I skal mødes og hvordan.