Guideline

Nedenstående liste er nogle ting i dit arbejde, som er mistænkt for at kunne påvirke graviditeten. Listen er ikke udtømmende, men er de påvirkninger som oftest ses i bygge-, anlægs- og installationsbranchen, de maritime fag og industriens fag. Hvis du vil se den fulde liste, kan du læse den her på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Vær opmærksom på, at det er generelle retningslinjer, og at der under alle graviditeter kan være individuelle forhold, man skal være opmærksom på. Rådfør dig hos egen læge, hvis du oplever gener i din graviditet.

1. Tunge løft
   1. Det anbefales, at den gravide ikke har enkeltløft over 15kg. Løft på 10-15 kg bør reduceres og den samlede daglige løftemængde bør ikke overstige 1 ton. Grundet mavens tiltagende størrelse og deraf større rækkeafstand kan det være nødvendigt at reducere løftebyrden yderligere i slutningen af 2. trimester.
2. Gående/stående arbejde
   1. Fra 4. graviditetsmåned skal arbejdet tilrettelægges, så den gravide kan veksle mellem at have stående/gående arbejde og siddende arbejde. Det siddende arbejde skal være jævnt fordelt over arbejdsdagen, og det anbefales, at man som gravid højst arbejder stående/gående 1½ time ad gangen. Hvis der ikke er noget siddende arbejde, bør den gravide i stedet have pause. Aflastningsperioderne (dvs. det siddende arbejde eller pausen) bør vare omkring ½ time og samlet bør den gravide ikke arbejde stående/gående mere end 4 timer om dagen. Behovet for aflastning stiger op gennem graviditeten.
3. Kemisk påvirkning
   1. Der er flere forskellige stoffer, du skal være opmærksom på, hvis du arbejder med det som gravid, herunder stoffer, der er fosterskadelige, kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende. Typiske problemområder kan være opløsningsmidler f.eks. terpentinmaling og træbehandlingsprodukter, stoffer der afgasser/afdamper, stoffer med ftalater, tungmetaller f.eks. kviksølv eller bly, konserveringsmidler og svejserøg.
4. Støj
   1. Gravide må fra 20. graviditetsuge ikke udsættes for kraftig støj (<85 dB) med lavfrekvente bidrag (<500 Hz) gennem længere perioder af arbejdsdage.
5. Stråling
   1. Både ved udsættelse for ioniserende stråling og ikke-ioniserende stråling (fx i forbindelse med modstandssvejsning eller elektrosvejsning) skal der laves en individuel vurdering og tages nødvendige foranstaltninger, så den gravide ikke udsættes udover fastlagte grænser (se Arbejdstilsynets vejledning for gravide og ammende).
6. Stigearbejde
   1. Op igennem graviditeten, i kraft af at maven vokser og tyngdepunktet ændres, skal man være opmærksom på, at ens balance ændres, og derfor bør man ikke arbejde på stige i længere tid ad gangen.

1. Bryd med forestillingen om, at der er særlige uddannelser for drenge og piger
   1. Bliv opmærksom på de kønsstereotyper, som præger samfundet – og som også præger mennesker og vejledere. Jo mere viden du har om det kønsstereotype uddannelsesvalg og –arbejdsmarked og dine egne kønsstereotyper, jo nemmere får du ved at frigøre dig, så du kan præsentere de unge for uddannelsesmuligheder, der kan udfordre deres egne kønstraditionelle tanker om uddannelser
   2. Forsøg at se dit kontor og dit vejledningsmateriale med nye øjne. Er der noget kønstraditionelt over de plakater, du har hængende på dit kontor eller det materiale, som eleverne får udleveret enten ift. billeder eller beskrivelserne af uddannelserne eller jobfunktionen
2. Tag afsæt i elevernes kompetencer og interesser – ikke køn
   1. En undersøgelse fra EVA pegede på, at de medvirkende vejledere vurderede, at unge med identiske kompetencer og interesser passede hhv. bedst til at blive social- og sundhedshjælper, når de var piger og omvendt, at de passede bedst til at blive mekanikere eller murer, når de var drenge. Forsøg derfor at observere din sprogbrug og, at de muligheder, du hhv. udbreder eller indsnævre for eleven, er møntet på kompetencer og interesser fremfor køn
3. Hav fokus på arbejdsfunktioner fremfor jobtitler og prøv så vidt muligt at få eleverne til at prøve kræfter med noget uvant
   1. Jobtitler giver oftest adgang til en meget begrænset forståelse af, hvad jobbet egentlig går ud på. Det er f.eks. de færreste, der ved, hvor højteknologisk og matematisk uddannelsen som sygeplejerske er, fordi mange fejlagtigt tænker, at det primært kræver et stort ”omsorgsgen”. Udvælg nogle af de jobs, du kender mindst til og forsøg at blive klogere på, hvad der ligger bag jobtitlen, så du kan nuancere disse bedst muligt for dine elever
   2. Undersøgelser peger på, at udfordringen for piger i forbindelse med deres uddannelsesvalg især tager sit udspring i, at de 1) ikke ved, hvad de interesserer sig for og 2) ikke ved, hvad de er gode til. Derfor er det ekstra vigtigt at være opmærksom på at have en åben tilgang til eleven, teste metoder af til at blive klogere på de unges interesser og stille muligheden op omkring at komme ud og afsøge feltet – fx ved at komme i praktik indenfor et af de områder, hvor de ikke har den store viden eller erfaring
4. Brug rollemodeller i din vejledning
   1. Rigtige mennesker i rigtige jobs er det bedste vejledningsmateriale – især når det kommer til at bryde med det kønsstereotype uddannelsesvalg. Mennesker, der kan fortælle om konkrete arbejdsopgaver, hvilket værd de føler, de bidrager med til samfundet og hvordan det er at være kønsminoritet

1. Start med at øge diversiteten i virksomhedens visuelle identitet
   1. Sørg for, at der kønsdiversitet og mangfoldighed i al virksomhedens visuelle materiale: på hjemmesiden og i jobopslag, såvel som flyers og salgsmateriale.
   2. Sørg så vidt muligt for, at kvinderne på billederne er medarbejdere i virksomheden.
2. Fremhæv jobbets værdi​
   1. Sæt ord og billeder på fagets og virksomhedens værdi for samfundet. Italesæt hvilken rolle arbejdet i virksomheden spiller for vores samfund med vægt på de dele af jobbet, der bliver brug for i fremtiden og hvor der er stor jobgaranti.
   2. Læg vægt på de miljø- og klimamæssige aspekter ved jobbet og skriv virksomheden ind i den grønne omstilling – i det omfang det giver mening.
3. Hav fokus på sociale og arbejdsrelaterede aspekter
   1. Giv indblik i virksomhedernes sociale liv og fremhæv fx personaleforening mv. Dette kan især få flere kvinder til at søge job hos jer, fordi de i højere grad end mænd vægter det sociale i valget af arbejdsplads.
   2. Fremhæv de faglige aktiviteter, hvor de ansatte i jeres virksomhed har mulighed for at udvikle sig, som fx talentudvikling, efteruddannelse.
   3. Beskriv andre fordele i jobbet, som man ved er attraktive for især kvinder, såsom fleksible arbejdstider, gode barselsforhold mm.
4. Bryd med fordommen om, at man skal kunne det hele fra starten
   1. Lægt vægt på den læring og værdi, man er med til at skabe ved at arbejde i netop jeres virksomhed, fremfor på de tekniske færdigheder, man skal have for at starte. Selvtillid og tro på egne evner er altafgørende, når jobsøgende skal vælge læreplads og karriere, hvilket især gælder for de kvinder, der ofte har en lavere tiltro til deres egne evner inden for de tekniske fag.
   2. Beskriv jobbet i et motiverende og let forståeligt sprog, og undgå at bruge for mange tekniske begreber, som man ikke kender til, hvis man er ny i branchen, og ikke har familie eller venner, der arbejder i branchen.

1. Etablér retningslinjer for virksomhedens politik imod sexisme
   1. Udarbejd et kodeks eller nogle retningslinjer for, hvordan I håndterer uhensigtsmæssig adfærd såsom krænkende handlinger, mobning, vold og uønsket seksuel opmærksomhed. Inddel arbejdet med kodekset i følgende tre indsatser: forebyggelse, håndtering og opfølgning.
   2. Tag stilling til så mange konkrete situationer som muligt fx; hvad er en acceptabel arbejdspladskultur, hvad er acceptabelt som leder, ift. at fortælle intime detaljer om sit liv eller at blive venner med og kommunikere med sine lærlinge og ansatte på de sociale medier.
   3. Etablér en klar og transparent handleplan, der beskriver hvordan uønskede handlinger m.m. skal håndteres. Herunder klare retningslinjer for hvor og hvem, man skal gå til
   4. Udbred den nødvendige viden om, hvor og hvordan lærlinge og ansatte, kan henvende sig anonymt for at få råd og vejledning, hvis de oplever seksuel chikane eller andre krænkende handlinger på deres lære- eller arbejdsplads.
   5. Gør det klart overfor alle i virksomheden, hvilket ansvar, der ligger i at være kollega/leder/chef/lærlingeansvarlig, og hvordan man lykkes med at agere professionelt i relationen til alle på arbejdspladsen.
   6. Få rådgivning til forebyggelse og håndtering af Arbejdstilsynet hotline til håndtering af krænkende handlinger på 70 22 12 80.
2. Få retningslinjerne ud at leve
   1. Præsentér retningslinjerne bredt for bestyrelse, ledelse, medarbejdere og elever, og gør dem tydelige på virksomhedens hjemmeside og i personalehåndbogen.
   2. Klæd ledere godt på til at tage retningslinjerne i anvendelse, ved at give dem konkrete redskaber og viden om, hvordan de kan spotte, håndtere og forebygge sexisme og seksuel chikane på arbejdspladsen.
   3. Gør retningslinjerne til et fast element i jobopslag, ifm. onboarding af nye medarbejdere, ved velkomst til nye lærlinge og ved branding af virksomheden. Dertil anbefales det at opdatere retningslinjerne med jævne mellemrum ved fx årligt at tage dem op til diskussion på lederseminarer eller på bestyrelsesmøder.
   4. Husk, at retningslinjerne også bør omfatte virksomhedens fysiske indretning. Dette gøres ved at kortlægge de udfordringer, der relaterer sig til fx minoriteters omklædningsfaciliteter, så disse udgør et trygt rum, samt ved at have nultolerance over for fysiske manifestationer af sexisme, såsom nedværdigende tekst og billeder på toiletvægge.
3. Kortlæg viden og bliv klogere på trivsel
   1. Indarbejd spørgsmål i trivselsundersøgelser og APV’er, der knytter sig til krænkende handlinger, sexisme og seksuel chikane. Vær opmærksom på at udfolde begreberne, så I i stedet for at spørge om de har oplevet krænkende handlinger, udfolder begreberne grundigt og konkret (se evt. Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger til inspiration).

1. Det første møde er afgørende
   1. Inviter alle kvindelige elever eller ansatte og udsend på forhånd en invitation med en plan for dagen, så alle ved, hvad de går ind til. Start dagen med en præsentation af, hvilke initiativer uddannelsesinstitutionerne eller virksomheden har igangsat i forhold til diversitet – og hvilke tanker, der ligger bag.
   2. Faciliter mindre grupper med fokus på følgende spørgsmål: Hvilke udfordringer oplever I ved at være kønsminoritet (kvinde), i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen og i branchen generelt? For at starte samtalen, kan I starte med at spørge ind til deres fordomme om branchen, inden de selv startede på uddannelsen, hvordan det har været under deres uddannelse, i deres læretid og da de startede på deres læreplads i en virksomhed. Tag evt. udgangspunkt i Boss Ladies´benspændscirkel. Hvad gøres godt i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen– og hvad bør de gøre mere af? Hvad gøres mindre godt i virksomheden eller på uddannelsesinstitutionen – og hvordan kan virksomheden eller institutionen forbedre det?
   3. Udpeg afslutningsvist en håndfuld punkter, som I kan tage videre til ledelsen eller på anden måde kan bruge til at igangsætte nogle indsatser. Denne del er afgørende for processen, så deltagerne mærker, at deres stemme bliver hørt og taget alvorligt. Derfor er det også vigtigt, at I er sikre på at have ressourcer og mandat til tage beslutninger på selve dagen.
   4. Slut af med noget socialt og hyggeligt, der ikke har et fagligt program, for at aktivere en fællesskabsfølelse hos gruppen.
2. Sæt skub i forandringen
   1. Involvér ledelsen i jeres drøftelser umiddelbart efter første møde. Husk at det skal være anonymt.
   2. Fastsæt hvilke handlinger I kan igangsætte med det samme – og hvilke I vil vente med at handle på.
   3. Skab et kommunikativt forum, hvor I kan kommunikere med netværket, og hvor de kan kommunikere med hinanden. Opdater løbende i forummet om, hvordan det skrider frem med arbejdet.
   4. På andet møde med netværket, skal der være foretaget en konkret forbedring af arbejdsmiljøet, som I kan tage med og vise frem på mødet. Fastsæt herefter, i samarbejde med netværkets deltagere, hvor ofte I skal mødes og hvordan.

1. Sæt fokus på de fysiske rammer, der skaber en arbejdsplads
   1. Sørg for, at der er adgang til toiletfaciliteter med lås på døren
   2. Sørg for, at der er toiletspand eller hygiejneposer på alle toiletter
   3. Fjern pornografiske billeder, kalendere eller plakater
   4. Sørg for, at der er badefaciliteter med lås på døren – hvis dette ikke kan anskaffes i de nuværende skurvogne, så overvej at opstille en ekstra badevogn på arbejdspladsen
   5. Sørg for, at der er omklædningsfaciliteter med mulighed for at lukke og låse en dør, så man ikke behøver at klæde om foran andre
   6. Hav fokus på hygiejne, fx i skurvogne og kantine eller andre spiserum
   7. Skab et positivt fokus på hjælpemidler. Fokuser på at få dem ind som en naturlig del af hverdagens arbejde, herunder fx støvmasker i forbindelse med arbejde, der skaber meget støv eller at alle benytter sikkerhedsudstyr- og tøj
   8. Sørg for, at der er så meget lys på byggepladsen, som det er tilladt og muligt. Det vil skabe et tryggere miljø for alle, særligt i vinterperioder
   9. Sørg for, at alle ansatte kan få arbejdstøj og sikkerhedssko i passende størrelser

1. Sæt ord på uddannelsesinstitutionens politik imod krænkende handlinger 
   1. Få styr på de vigtigste definitioner af begreber såsom sexisme, seksuel chikane og krænkende handlinger. Læs fx. artiklen: “Hvordan man arbejder professionelt med seksuel chikane”.
   2. Skab opbakning blandt beslutningstagerne på uddannelsesinstitutionen om fx. at formulere en politik eller en professionsetik. Hav argumenterne på plads, inden du indleder dialogen ift. fx grundlaget for, hvorfor I bør formulere en professionsetik, hvilken effekt det vil skabe, og hvad den i grove træk bør indeholde. Se evt. vores guide: “Sådan udformer du en professionsetik”
   3. Inddel arbejdet med politikken eller professionsetikken i følgende tre indsatser: forebyggelse, håndtering og opfølgning
   4. Gør det til en central del af jeres arbejde at forstå målgrupperne og deres indbyrdes relation – både eleverne i mellem, de ansatte i mellem, samt mellem elever og ansatte. Ift. elevgruppen gælder det fx, at teenagere i særlig grad befinder sig et sted i livet, hvor de kan have behov for at eksperimentere med deres seksualitet og grænsesætning. Inddrag derfor også et afsnit, der gør det tydeligt, hvilket ansvar, der ligger i at være ansat og underviser for netop denne gruppe af unge mennesker, og hvordan man som den voksne i relationen kan lykkes med at skabe balance mellem at danne et godt bånd til eleverne og samtidig formå at opretholde en professionel relation. Tag stilling til så mange konkrete situationer som muligt fx; hvad er en acceptabel adfærd mellem eleverne? Hvor går grænsen for, hvad de ansatte må dele med eleverne af detaljer fra eget liv? Og er det fx tilladt at kommunikere med sine elever på de sociale medier. Som optakt anbefales det bl.a. at gennemføre øvelsen “Hvor går grænsen?” blandt de ansatte eller ledelsen
   5. Etablér en klar handleplan, der beskriver, hvordan krænkende handlinger skal håndteres på uddannelsesinstitutionen. Herunder klare retningslinjer for, hvor og hvem man skal gå til, og hvad der skal ske med de(n) krænkende person(er). Lav fx. øvelsen “Hvor går grænsen” som inspiration til at finde ud af jeres standpunkt, og hvem der skal tages kontakt til i hvilke tilfælde
   6. Læg en plan for, hvordan skolens fysiske indretning kan understøtte den forandring, I ønsker at skabe for uddannelsesinstitutionens minoriteter. Fx. at minoriteterne har ordentlige og tilgængelige omklædningsfaciliteter og ikke nedværdiges af tekst eller billeder på uddannelsesinstitutionens ejendom
2. Få professionsetikken ud og leve
   1. Præsentér professionsetikken bredt for bestyrelse, ledelse, ansatte og elever, og gør den tydelig på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og personalehåndbogen
   2. Klæd faglærerne godt på til at tage professionsetikken i anvendelse. Dette betyder, at de skal gives viden og konkrete redskaber til at kunne spotte, håndtere og forebygge krænkende handlinger –  i undervisningen, såvel som i deres øvrige kontakt med eleverne.
   3. Gør professionsetikken til et fast element i jobopslag, ifm. onboarding af alle nye medarbejdere, ved velkomst til nye elever og branding af skolen. Dertil anbefales det at opdatere professionsetikken med jævne mellemrum, ved fx årligt at tage den op til diskussion i uddannelsesinstitutionens bestyrelse
3. Implementér en whistleblowerordning 
   1. Formulér og udbred den nødvendige viden om, hvor elever og ansatte kan henvende sig anonymt for at få råd og vejledning, hvis de oplever seksuel chikane eller andre krænkende handlinger på uddannelsesinstitutionen, eller på en læreplads
4. Kortlæg viden og bliv klogere på trivsel
   1. Indarbejd spørgsmål i både elevers og ansattes trivselsundersøgelser, der knytter sig til krænkende handlinger, sexisme og seksuel chikane. Vær opmærksom på at udfolde begreberne, så I istedet for at spørge, om de har oplevet krænkende handlinger, udfolder begreberne grundigt og konkret, se evt. Arbejdstilsynets vejledning om krænkende handlinger

1. Ansættelsesvilkår og barselsregler
   1. Sørg for, at alle med medlemskontakt kender barselsreglerne på de forskellige fagområder i mandsdominerede fag – og at de bliver oplært, så de kan formidle dem videre til medlemmerne
   2. Udarbejd infomateriale med eksempler fra hverdagen, der giver svar på konkrete spørgsmål, fx hvilke opgaver man skal være opmærksom på i forskellige dele af graviditeten
   3. Udpeg spørgsmål om sexisme og krænkelser, som tillidsrepræsentanter kan anvende i fx APV-undersøgelser
   4. Sæt fokus på mulighed for at indføre fleksible arbejdstider, så medarbejdere, der har små børn, kan se sig selv blive i branchen
2. Fysisk indretning af arbejdspladsen og normalisering af hjælpemidler
   1. Sæt fokus på den fysiske indretning af arbejdspladsen med fokus på godt arbejdsmiljø. Sørg for, at alle har adgang til arbejdstøj og sikkerhedssko i passende størrelser
   2. Sørg for, at alle har adgang til toiletter med lås
   3. Påpeg billeder, plakater eller kalendere med pornografisk indhold
   4. Sørg for, at alle har adgang til bad med lås
   5. Sørg for, at alle har adgang til omklædningsrum med lås
   6. Normalisér hjælpemidler og sørg for, at alle har adgang til hjælpemidler
   7. Tilbyd medlemmerne at gennemgå arbejdspladsen sammen med dem for at identificere eventuelle udfordringer
3. Fyraftensmøder
   1. Arrangér fyraftensmøder med fokus på, hvordan man styrker diversiteten på arbejdspladsen, eksempelvis med fokus på fordomme, myter eller ubeviste biases
   2. Arrangér fyraftensmøder under temaet ”kend alle dine medlemmer” med fokus på seksuel chikane og krænkelser: hvordan skal det håndteres og hvad er rådgiverens rolle? Sørg for at dem, der har medlemskontakt har kendskab til, hvad der foregår i branchen

1. En god ramme gør en verden til forskel
   1. Gå i gang i så god tid som overhovedet muligt med at booke undervisere og ældre elever, der til sammen kan udgøre en bred repræsentation af erhvervsskolen ift. fx diversitet i køn, etnicitet, alder m. m.
   2. Invitér uddannelsesdirektøren eller en uddannelsesleder til at byde velkommen  første dag, så eleverne får følelsen af, at deres begyndelse på uddannelsen er vigtig, og deres interesse for fagene værdsat.
   3. Sæt tid af til at introducere eleverne grundigt til de fysiske rammer på uddannelsesinstitutionen.
   4. Sæt tid af til at introducere eleverne til erhvervsskolens værdier og retningslinjer for samvær.
   5. Kig introforløbets program igennem med nye og gerne kritiske øjne, der kan sikre, at det appellerer bredt til de elever, I ønsker at tiltrække. Fx ift. de informationer, øvelser og metoder, der indgår. Programmet skal gerne lykkes med at give eleverne et nuanceret billede af, hvordan det er at gå på en erhvervsskole, hvilken bredde der i fagene, og i det man kan arbejde med, når man er færdig. Tag udgangspunkt i, at der vil være elever, der ikke har et forudgående kendskab til faget, og undgå derfor at bruge alt for fagspecifikke termer eller interne forkortelser, som ikke bliver forklaret.
   6. Tag fat i et par gamle elever, af forskellige køn, til en snak om, hvad der tiltrak dem ved uddannelsen, hvad der er vigtigt for at trives, og hvad de fx savnede ved deres studiestart. Vær åben og lyt til deres forslag.
2. Skab grobund for, at gode fællesskaber kan blomstre
   1. Skab en god balance mellem det faglige og det sociale ved fx at afsætte god tid til, at eleverne kan lære hinanden at kende og får en følelse af, at der eksisterer et stærkt fællesskab på erhvervsskolen og på uddannelserne.
   2. Lav en buddy-ordning, hvor en nuværende elev bliver sat sammen med en nystartet elev for at sikre gode relationer, motivation og et trygt sted at rette sine spørgsmål og tvivl.
   3. Introducér erhvervsskolens værdier, og hvordan I ønsker, at elever og ansatte taler til og behandler hinanden. Gør det så konkret som muligt ved at give præcise og forståelige definitioner af og eksempler på, hvad der er uacceptabel adfærd på skolen.
   4. Udpeg en kontaktperson på erhvervsskolen blandt faglærerne og/eller ledelsen, som eleverne kan gå til, hvis de har spørgsmål eller usikkerheder, som skal vendes. Præsenter eleverne for denne kontaktperson, så det er tydeligt, hvor de kan søge råd, sparring og vejledning.
3. Sørg for at eleverne ikke falder fra af de forkerte grunde
   
   1. Det er afgørende, at søgningen efter læreplads ikke bliver for uoverskuelig eller en unødig stor bekymring for den enkelte elev. Det er derfor vigtigt at gøre det tydeligt, hvad der forventes af eleverne, og hvor I som uddannelsesinstitution kan gå ind og hjælpe, samt hvilke muligheder, der findes hvis man ikke lander en plads i første omgang.
   2. Udform gerne et sæt af informationer om, hvornår eleverne skal gå i gang med at søge læreplads, og hvordan man helt konkret bærer sig ad, når man søger. Inddrag hvad man kan få hjælp til, og hvor man kan søge hjælp, hvis man finder det svært at gå ud og søge eller ikke har et naturligt netværk qua sine forældre. Del også gerne gode råd ift., om det er nødvendigt at lave cv, møde fysisk op de steder, man søger, eller lad dem møde et par elever, der har været igennem processen – så det kan blive afmystificeret.
4. Husk GF2-eleverne
   1. Planlæg et tilsvarende godt introforløb til de elever, der starter direkte på GF2 og derfor ikke har været en del af introforløbet ved GF1-start
   2. Lav evt. en buddy-ordning med andre GF2-elever, som har taget GF1 på erhvervsskolen og derfor har en tilknytning til skolen

1. Få rammerne på plads først
   1. Planlæg og book i god tid hvilke ansatte, der skal knyttes til brobygningsforløbene og prioritér at klæde alle, deltagende fra skolen, godt på
   2. Bestræb jer på, at det, så vidt muligt, er de samme ansatte, der går igen år for år, og at de er glade og motiverede for at være en del af brobygningsforløbet
   3. Bliv klogere på målgruppens behov. Tal fx med tidligere brobygningselever om deres oplevelser på brobygningsforløbet, om de blev mere afklaret ift. deres eget uddannelsesvalg, og hvad der gjorde udslaget
2. Gør nuværende elever til rollemodeller
   1. Gør nuværende erhvervsskoleelever til hjælpelærere med egne opgaver og ansvarsområder, så de føler sig betydningsfulde
   2. Planlæg, at undervisningen fx. kan foregå i samme lokaler eller værksteder, som de nuværende elever er til stede i, så folkeskoleelever med egne øjne kan se, hvordan hverdagen ser ud på en erhvervsskole
   3. Bestræb jer på at sætte et kvindeligt ansigt på faget i form af en ansat eller nuværende elev, der deltager kontinuerligt gennem dagene i brobygningsforløbet
3. Prioritér det sociale og det relationelle mellem eleverne
   1. Prioritér at der er tid og mulighed for, at eleverne kan lære hinanden at kende. Lad gerne de ansvarshavende ansatte udforme grupper på forhånd, så I ikke risikerer, at nogle elever føler sig udenfor, når der skal udføres gruppeopgaver
   2. Etablér en buddy-ordning mellem folkeskoleeleverne og erhvervsskoleelever, så de har et trygt sted at rette deres spørgsmål og tvivl
   3. Brug erhvervsskolens værdier aktivt og gør giv de ansatte konkrete værktøjer til at kunne slå ned overfor uacceptabel adfærd såsom diskrimination eller mobning
   4. Tilbyd eleverne et helhedsorienteret program ved også at udnytte pauserne målrettet til at vise erhvervsskolen frem. Dette kan fx gøres ved at sende eleverne rundt og besøge erhvervsskolens udvalg, elevråd el. lign., eller få de ældre elever til at tage en uformel snak med eleverne, mens de fx viser deres produktioner frem
4. Styrk fortællingen om erhvervsuddannelserne
   1. Fremhæv de værdiskabende aspekter af uddannelserne ved meget konkret at udfolde præcis, hvordan man som erhvervsuddannet bidrager til at skabe værdi og et bedre samfund
   2. Giv eleverne medbestemmelse, og prioriter så mange hands on-erfaringer som muligt, da vi ved, at det er noget af dét, folkeskolelever efterspørger allermest